Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Italiensk rederi øger satsning på ammoniak

Søgeord:

24. januar 2023  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

193 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Grimaldi har bestilt 15 bilskibe, der kan ombygges til at sejle på ammoniak.

 

Det italienske rederi Grimaldi har udnyttet en option på endnu fem bilskibe fra værftet China Merchants Heavy Industries Jiangsu. Grimaldi indgik kontrakt på fem bilskibe i oktober 2022. Nu har rederiet valgt at anvende en option på yderligere fem bilskibe.

Ordren betyder, at Grimaldi nu har bestilt hele 15 bilskibe, der kan omstilles til sejle på ammoniak i stedet for bunkerolie.

Dermed har rederiet også valgt at sikre sig muligheden for at skifte fra fossil bunker olie til klimavenlig ammoniak.

Dansk design

Konceptet for nybygningerne er udviklet af Grimaldi Group i samarbejde med det danske maritime design og arkitektbureau Knud E. Hansen.

Med en lastkapacitet på over 9.000 CEU (Car Equivalent Units) er de designet til at transportere elektriske køretøjer såvel som køretøjer med fossilt brændstof.

Skibene vil blive registreret i det italienske skibsregister (RINA), som designet til en eventuel omstilling til konvertering til sejlads på ammoniak.

 

Skibene vil også blive udstyret med store litium-battier og solceller, samt opkobling til landstrøm under havneanløb. Alt sammen for at reducere skibenes klima- og CO2-aftryk ved at reducere anvendelsen af fossile brændstoffer.

 

Grimaldis nye bilskibe vil desuden blive udstyret med luftsmøring (komprimeret luft pumpes ud i under skibets skrog under vandlinjen, hvor luftboblerne vil reducere vandets friktion) og en optimeret skrogform, der også skal være med til at reducere skibenes CO2-aftryk.

CO2-aftryk halveres

Samlet set vil de nye skibe angiveligt kunne reducere brændstofforbruget med 50 procent sammenlignet med den tidligere generation af bilskibe.

 

De nye PCTC'er vil blive indsat på rejser mellem Europa, Nordafrika og det nære og fjerne Østen for at imødekomme de nye transportbehov hos aktører i bilindustrien.

 

De ti skibe, der er bestilt fra China Merchants Heavy Industries Jiangsu, vil blive leveret mellem 2025 og 2027.     /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk