Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Kolding Havn satte driftsrekord i 2019

Søgeord:

20. maj 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

179 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Særlige indtægter sikrede også rekord på bundlinjen for erhvervshavnen ved Kolding Fjord.  

 

Den kommunalt ejede virksomhed Kolding Havn har i de senere år præsenteret fine resultater. I 2019 leverede havnen et rekordstort driftsresultat på 7,2 millioner kroner.

 

Kolding Havn fortsætter den positive vækstrejse og leverer igen et solidt resultat på både omsætning og bundlinje, trods usikre tider. Det skriver havnen i en pressemeddelelse.

 

Det er kun et år siden, at Kolding Havns fremtid var truet af politiske ideer, men det stoppede hverken udviklingen eller ambitionerne på havnen. For fjerde år i træk sætter havnen rekorder, og virksomhederne på havnen ansætter fortsat medarbejdere for at kunne følge med udviklingen.

Levering til industri, byggeri og landbrug

- Den helt store driver for havnens aktiviteter er trekantsregionens mange produktionsvirksomheder, byggebranchen samt landbrugene. Forsyningen via havnen af stål, papir, glas, byggematerialer, asfalt, foder, grovvarer, m.v. er en forudsætning for at drive i hundredvis af virksomheder i regionen. Hos Kolding Havn er vores fornemste opgave at levere en god service samt de rigtige faciliteter og processer, men vi driver ikke udviklingen alene. Det er de mange havnevirksomheder på Kolding Havn, der skal have æren for, at det nu for fjerde år i træk lykkedes os at sætte rekorder hos Kolding Havn, siger bestyrelsesformand Tobias K. J. Jørgensen og fortsætter:

 

- Vi skal huske på, at nettoomsætningen for organisationen Kolding Havn som i år 2019 var kr. 23,5 mio., kun er en beskeden del af den totale omsætning på havnen med alle havneselskaberne. Populært sagt lever Kolding Havn af at tjene en lille bid pr. skib og pr. tons, hver gang gods passerer kajen til eller fra skib.

Om det øgede antal arbejdspladser og havnens økonomiske vækst har været med til at bløde politikkerne op, skal være usagt, men både hos Kolding Havn og hos virksomhederne på havnen er der glæde over resultatet. 

 

- Der skal ikke herske tvivl om, at det var et hårdt slag for mange af os, som driver virksomhed på havnen, da politikerne talte om, at de kunne fjerne vores eksistensgrundlag. Men da det første chok havde lagt sig, tror jeg også, vi var mange, der gerne ville vise, hvad Kolding Havn egentligt bidrager med, siger direktør Michael Frihagen fra H. Daugaard, som er en af de virksomheder, der har været med til at skabe fremgang på havnen i de forgangne år, og han bliver bakket op af Peter Grau fra Grau Shipping A/S:

- For os er det meget mere end nogle tilfældige arbejdspladser. Havnen har været en del af Koldings historie og udvikling i mere end 175 år – med de resultater, vi har skabt de senere år og igen i 2019, tror jeg ikke, at nogen kan være i tvivl om, at virksomhederne på Kolding Havn fortsat kan bidrage til udviklingen af byen og regionen i de kommende årtier. 

 

 

Færre gener ved mere vækst

Samtidig med, at omsætningen på Kolding Havn er steget, så er de gener, der kan være forbundet med havnedrift, blevet meget mindre.

 

- Vi investerer løbende i nyt højteknologisk terminaludstyr og forbedrer vores arbejdsprocesser på havnen med henblik på at genere vores omgivelser så lidt, som muligt. Vi arbejder ud fra mantraet om, at vi vil være ”verdens bedste nabo”. Selv om der stadig er plads til forbedring, så er jeg personligt meget glad for, at vi har fået skabt et miljø på havnen, som i meget  vidt omfang tager hensyn til vores naboer, samtidig med, at vi passer vores arbejde. For mig var det meget sigende, at vi i sommer kunne se gæster sidde på Restaurant Admiralens terrasse og nyde en forfriskning og udsigten over havnen”, siger Kolding Havns direktør, Anders Vangsbjerg Sørensen, der sammen med sin bestyrelse glæder sig over slutresultatet i 2019 med en bundlinje på 6,3 millioner kroner.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com