Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Mærsk skærper klimakursen markant

Søgeord:

13. januar 2022  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

219 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Rederigiganten vil være CO2-neutral allerede i 2040 – 10 år tidligere end hidtil planlagt.

 

A.P. Møller – Mærsk har i flere år været en af frontløberne i den globale skibsfart, når det gælder den grønne omstilling. Selskabet har tidligere erklæret, at det ville være helt CO2-frit i 2050. Men nu har A.P. Møller – Mærsk hævet barren for sin egen grønne ambitioner markant. Allerede i 2040 skal hele A.P. Møller – Mærsk være klimaneutral.

 

Samtidig lover Maersk, at en række delmål for 2020 vil sikre, at virksomheden allerede i indeværende årti vil kunne levere brancheførende og mærkbare grønne løsninger til kunderne.

 

Det skriver rederikæmpen i en pressemeddelelse.

 

Den nye og meget ambitiøse klimaplan skal bringe A.P. Møller – Mærsk på linje med Net Zero-kriterierne for Science Based Targets-initiativet (SBTi) om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader celcius.

Kravene omfatter en samfundsmæssig forpligtelse til at handle nu og skabe væsentlig indflydelse i dette årti, og en forpligtelse til at levere klimaneutrale forsyningskæder til kunder inden 2040.

 

De nye skærpede klimamål overhaler de hidtidige klimamål for handelsflåden, da inden om, da de dækker alle direkte og indirekte emissioner på tværs af hele Mærsk-forretningen.

 

- Som en global leverandør af dør til dør-logistiktjenester på tværs af alle transportformer, er det en strategisk nødvendighed for Maersk at udvide vores netto nul-ambition til virksomhedens samlede fodaftryk. Videnskaben er klar, vi skal handle nu for at levere betydelige fremskridt i dette årti. Disse meget ambitiøse mål markerer vores forpligtelse over for samfundet og til de mange kunder, der kræver netto nul forsyningskæder, siger Søren Skou, administrerende direktør for A.P. Møller - Mærsk.

Nye skibe

Iagttagere vurderer, at udmeldingen fra Maersk kommer netop nu, fordi der er realistiske tekniske løsninger på vej, der gør en hurtigere omstilling mulig.

 

A.P. Møller – Mærsk annoncerede allerede i december en ordre på otte banebrydende nye containerskibe, der skal sejle på grøn methanol. Ordren på de otte 16.000 TEU store containerskibe der vakte berettiget opsigt internationalt. Her er udviklingen af en funktionel og pålidelig skibsmotor, der kan sejle på methanol en væsentlig forudsætning for en grøn omstilling af skibsfarten. Der er tale om en såkaldt dual-fuel motor, der både kan sejle på fossil bunkerolie. En vigtig egenskab, fordi det vil tage tid at udrulle en metanol tank infrastruktur.

2030-mål

Der er som nævnt sat håndgribelige kortsigtede mål for 2030 for at sikre betydelige fremskridt med at begrænse direkte Mærsk-emissioner allerede i dette årti.

 

2030-målene omfatter en 50 procents reduktion i emissioner pr. transporteret container i Maersk oversøiske container-flåde og en 70 procents reduktion i såkaldt absolutte emissioner fra A.P. Møller – Mærsks egne containerterminaler.

 

Afhængigt af væksten i containertrafikkerne vil dette føre til absolutte emissionsreduktioner mellem 35 og 50 procent målt i forhold til niveauet i 2020.

 

- Vores opdaterede målsætninger og accelererede tidslinjer afspejler en meget udfordrende, men alligevel levedygtig vej til en nettoudledning af drivhusgasser på nul, som er drevet af teknologiske fremskridt inden for teknologi og løsninger. Det, der skal til, er en hurtig opskalering, som vi vil stræbe efter at opnå i tæt samarbejde med kunder og leverandører på tværs af hele forsyningskæden, siger Henriette Hallberg Thygesen, administrerende direktør for Fleet & Strategic Brands, A.P. Møller - Mærsk.

Andre tiltag

A.P. Møller – Mærsk har også sat mål for reduktion af CO2-udledningen fra selskabets luftfragtsaktiviteter. Her er skal midst 30 procent af flybrændstoffet i 2020 være bæredygtig (Sustainable Aviation Fuels (SAF).

 

Maersk vil også frem mod 2030 investere i en portefølje af naturlige klimaløsninger, der ifølge Maersk, vil resultere i en årlig CO2-besparelse på omkring fem millioner tons.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk