Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

MARLOG-bestyrelse på plads

Søgeord:

11. september 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

216 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Ny bestyrelse og ny direktør klar i den danske maritime klynge-organisation MARLOG.

 

Maritime & Logistics Innovation Denmark – i daglig tale MARLOG - er den nye fusionerede klyngeorganisation inden for de maritime erhverv og logistik. MARLOG skal arbejde med at styrke innovation på tværs af hele erhvervet med fokus på grøn omstilling, digitalisering og kompetencer.

 

Peder Gellert Pedersen, Executive Vice President i DFDS og Head of Ferry Division, er ved et konstituerende bestyrelsesmøde i MARLOG netop blevet valgt ind som formand.

 

Tilsvarende blev Jytte Ravn Jyrkinewsky, Chief Engineering Officer, Odense Maritime Technology, valgt som næstformand af MARLOG's bestyrelse.

 

Den nyvalgte bestyrelsesformand udtaler:

 

- Vi har nu en super stærk bestyrelse på plads i MARLOG, der er klar til at arbejde for innovation og udvikling i erhvervet. Vi står overfor en række store udfordringer i vores erhverv, specielt den grønne omstilling, som vi kun kan klare i fællesskab. Derfor er jeg stolt af, at vi nu har en stærk bestyrelse, der er bredt geografisk forankret og inkluderer alle grene af erhvervet: skibsdesignere, udstyrsproducenter, logistik, rederier, havne samt forskning og uddannelse. Jeg er meget ambitiøs på MARLOGs vegne og ser frem til at komme i arbejdstøjet, siger Peder Gellert Pedersen.

Ny direktør

Direktør for MARLOG bliver Mikkel Navarro Hansen. Mikkel har en maritim baggrund fra A.P. Møller - Mærsk samt en MBA i Shipping og Logistik. Mikkel har arbejdet på land de sidste 20 år i en række rederier og de sidste fem år som direktør for MDC, Maritime Development Center.

 

Peder Gellert Pedersen udtaler:

 

- Med Mikkel ved roret for MARLOG lægger vi godt fra land. Det er en stor opgave, han og hele det stærke team har. Men MARLOG bygger på et stærkt fundament bestående af de eksisterende klyngeorganisationer og innovationsnetværk i erhvervet, nemlig: MARCOD, Fyns Maritime Klynge, MDC samt Transportens Innovationsnetværk, så vi er godt rustet. I bestyrelsen er vi desuden stolte af, at det lykkedes at etablere en klyngeorganisation med afsæt i virksomhederne og deres behov. Derfor står vi rigtig stærkt med kontorer fra første dag i hhv. Esbjerg, Frederikshavn, København, Rønne og Svendborg til at servicere vores medlemmer.

Foreningen repræsenteres af stærk domænespecifik bestyrelse bestående af:

- Peder Gellert Pedersen, Executive Vice President, Ferry Division DFDS (formand)

- Jytte Ravn Jyrkinewsky, Chief Engineering Officer, Odense Maritime Technology (næstformand)

- Lars Henrik Hejlesen, Senior Manager, MAN Energy Solutions

- Morten Brandborg, Managing Director, Wärtsila

- Søren Nørgaard Thomsen, CEO, Blue Water Shipping

- Pia Ankerstjerne, CEO, MARTEC

- Jens Roedsted, Director, FORCE Technology

- Erik Østergaard, CEO, Dansk Transport og Logistik

- Anne Steffensen, CEO, Danske Rederier

- Jenny Braat, CEO, Danske Maritime

- Tine Kirk Pedersen, direktør, Danske Havne

 

/Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com