Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Max på landstrøm i Rønne

Søgeord:

26. februar 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

291 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Mere miljørigtig strøm ved Øernes Kaj.

 

Hurtigfærgen Max kan kobles på landstrøm, når færgen er på sin plads ved Øernes Kaj i Rønne Havn. Rønne Havn A/S og Bornholmslinjen har netop indgået en aftale, som sikrer, at færgen ikke behøver at producere strøm med brændstofdrevne generatorer, når den ligger stille i havnen.

 

- I stedet vil hurtigfærgen kunne sluttes til et anlæg på land, som så leverer strøm på en langt mere miljørigtig måde, forklarer Carsten Jensen, administrerende direktør hos Molslinjen.

 

Det er vigtigt for færgerne og for Bornholmslinjens drift at have en række systemer kørende, når færgerne ligger stille.

 

- Vi er glade for, at Molslinjen har ønsket at indgå aftale om at anvende den mere miljøvenlige strøm, som Rønne Havn A/S stiller til rådighed, siger Thomas Bendtsen, administrerende direktør hos Rønne Havn A/S.

- Med landstrøm kan vi gøre færgen langt mere støjsvag, når den ligger ved kaj og på samme tid tage hensyn til miljøet ved at reducere emissionerne, siger Carsten Jensen.

 

Efter planen kan Max første gang kobles til landstrøm på Øernes Kaj omkring 1. maj.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com