Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Minister tuder i hornet

Søgeord:

1. maj 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

621 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Handelsskibe og færger i havn markerer søfolks corona-indsats.

 

I dag 1. maj vil skibe i havn over hele verden give signal med hornet. Det sker for at anerkende søfolkenes store indsats under coronakrisen.

 

I København vil uddannelse- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen lade hornet lyde ombord på ’Svitzer Hermod’. Det skriver Danske Rederier i en pressemeddelelse.

 

På arbejdernes internationale kampdag vil en øredøvende larm finde sted i havne i både Danmark og resten af verden. Præcist klokken 12 vil handelsskibe og færger i havn give signal med hornet for at markere søfolkenes ekstra indsats under coronakrisen.

 

Det er den internationale skibsfartsorganisation, ICS, der har taget initiativ til markeringen på 1. maj, som Danske Rederier bakker op om.

 

På Esplanaden i København vil uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen gå ombord på slæbebåden ’Svitzer Hermod’ og trykke hornet i bund.

- Mange af vores søfolk tager lige nu en ekstra lang tjans til søs på grund af coronakrisen. Det bidrager blandt andet til at holde supermarkedernes hylder fyldte. De fortjener anerkendelse, og jeg er glad for at være med til denne højlydte hyldest til vores sømænd verden over,” siger uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter:

 

- I Danmark har vi nogle af de dygtigste søfarende i verden, og det skal vi også have i fremtiden. Det er blandt andet mit job som uddannelsesminister at sikre det. Regeringen har et stort fokus på netop vores maritime uddannelser, som tilbyder noget helt unikt til vores unge kvinder og mænd.

Glad for ministeropbakning

Adm. direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen er glad for opbakningen fra uddannelses- og forskningsministeren.

 

- Det betyder meget for os i Danske Rederier, at vi får sendt en stor og værdig tak til de søfarende for den ekstra indsats, de leverer i disse dage. Derfor er jeg også glad for, at uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen tager sig tid til at deltage i markeringen 1. maj. Mange af de søfarende, der lige nu er om bord, har ikke set familien længe, og det er derfor helt på sin plads med sådan en hyldest. Jeg ved, at mange danske rederier vil lade hornet lyde, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.

‘Strandet’ til søs

Når søfarende er på havet, er de væk i mange uger ad gangen. Til gengæld kan de holde fri i længere perioder, når de er hjemme.

 

Men i de seneste uger og måneder har coronakrisen gjort perioderne på havet ekstra lange. Mange besætningsmedlemmer har været på havet i dobbeltperioder for at undgå smittefaren ved t skifte for meget rundt i besætningerne, og fordi besætningsskift ikke har været praktisk muligt med mange rejserestriktioner.

 

- Vi står stadig i en situation, hvor det er vanskeligt at flyve besætningsmedlemmerne ud til og hjem fra havnene. Vi gør derfor alt, hvad vi kan, for at gøre myndigheder og politikere opmærksomme på problemerne. Det gør vi i et tæt samarbejde med fagforeningerne, rederierne og også vores søsterorganisationer i andre lande. Målet er at få internationale retningslinjer for besætningsskift, siger Anne H. Steffensen.

Fredagens markering af søfolkene vil ske klokken 12 lokaltid i alle deltagende lande. I Danmark forventes større skibe at give signal med hornet i bl.a. Skagen, Fredericia, Nyborg, Helsingør og København.  

 

Fakta:

På verdensplan arbejder ca. 1,2 millioner mennesker på havet ad gangen.

100.000 søfarende af- eller påmønstrer hver måned handelsflåden rundt om i verden.

10.000 søfolk er ombord på danskflagede skibe lige nu. Af dem er ca. 2.250 danskere.

90 procent af verdenshandlen fragtes til søs

Danmark er verdens femte største søfartsnation målt på opereret tonnage.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com