Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Niels Winther opretholder services

Søgeord:

27. april 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

497 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Niels Winther Liner Agencies har fuld fart på, trods corona-krisen.

 

Niels Winther Liner Agencies i Esbjerg fastholder aktiviteterne på trods af corona-krisen og står derfor som hidtil, klar til at service til deres kunder på destinationer i Europa.

 

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

 

»Det giver sikkerhed for levering til tiden uden øgede omkostninger for Niels Winther Liner Agencies’ kunder. Dette kan Niels Winther Liner Agencies, fordi vores samarbejdspartner, rederiet Grimaldi Lines, på trods af krisen, formår at holde den samme volumen som før og fastholde deres service,« skriver Niels Winther Liner Agencies.

Nye tider, nye krav

Corona-krisen har gjort, at Grimaldi Lines måtte gentænke deres service. De har øget deres aktiviteter inden for generelt kommercielt gods, mens fragt af nye biler er sat på pause, da bilfabrikkerne verden over er lukket ned. 

 

Grimaldi Lines udtrykker det ved at sige, at de går fra ”autopilot til manuel styring”, hvilket er en reference til, at når det stormer, må et skibs kaptajn træde til i stedet for autopiloten, for at få skibet sikkert i land. Dette billede bruger de for at komme igennem krisen så godt som muligt. 

 

Blandt andre glædelige nyheder er Limassol på Cypern nu kommet tilbage på rutenettet igen. 

 

- Limassol er nu med på rutenettet igen. Hver uge kan vores kunder få gods med fra Cypern og få det sejlet direkte til Esbjerg for at få det videredistribueret i Danmark og vice versa, fortæller direktør Claus Larsen fra Niels Winther Liner Agencies.

 

 - Vores samarbejde med Grimaldi er en stor fordel for vores kunder,” og fortsætter: ”Grimaldi Lines giver os et globalt netværk af ruter inden for samme rederi. Det giver lettere og mere smidige arbejdsgange ved lastning og losning af gods mellem Esbjerg og destinationer worldwide.

Undgår karantæne

Niels Winther Liner Agencies’ kunder undgår fordyrende karantæne i Lagos

Flere havne rundt om i verden møder skibstrafikken med 14 dages karantæne*. Blandt de mest restriktive er havnen Lagos i Nigeria, som også har indført en 14 dages karantæne fra sidste anløbshavn for al indgående skibsfart.

 

- Grimaldi Lines Vestafrika Service har på grund af krisen valgt at omlægge deres rute, så de nu er det eneste rederi i verden, der har mulighed for at anløbe havnen i Lagos direkte. Ved at ændre ruten undgår Grimaldi Lines’ skibe at ligge stille under de pålagte 14 dages karantæne. I stedet bruger de aktivt dagene på at sejle den nye rute, som går fra Antwerpen direkte til Lagos. Dette betyder, at skibene kan lægge til kaj med det samme, når de ankommer, forklarer Claus Larsen.

Næste skib fra Middelhavet anløber Esbjerg havn den 29. april 

 

I ugentlig rutefart forbinder Grimaldi Lines Esbjerg havn med 29 andre havne i Europa og middelhavsområdet med containere, ro/ro, projektgods og stykgods.

 

- Hos Niels Winther Liner Agencies er vi stolte over fortsat at kunne opretholde den service, vi er kendt for – uden ekstraomkostninger, slutter Claus Larsen.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com