Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Norske sten losset i Vordingborg

Søgeord:

11. april 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

520 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Første skib med materialer til ny Storstrømsbro.

 

Det første skib har anløbet Vordingborg Havn med byggematerialer til Storstrømsbroen. Med ombord er 3450 tons norske sten, der skal bruges til betonproduktionen til den nye bro. Skibet lagde til kaj sent i går aftes og var færdig med at losse lasten onsdag morgen.

Netop Vordingborg Havn skal i forbindelse med etableringen af den nye Storstrømsbro fungere som anlægs -og servicehavn.

 

Udviklingschef i havnen Jan-Jaap Cramer glæder sig derfor over skibets ankomst og fremhæver havnens rolle i byggeriet af Danmarks tredjestørste bro.

 

- Det første skib til sådan et stort byggeri er altid noget særligt. Og havnens placering klos op ad byggepladsen på Masnedø giver os naturligvis en central rolle i forhold til at få bragt byggematerialer ind. Det er en lokal opgave, som har stor betydning for både havnen og Vordingborg Kommune, siger Jan-Jaap Cramer.

 

Havnen har også indgået i et samarbejde med hovedentreprenøren SBJV om et nyt kajanlæg til udskibning af de færdige broelementer.

Sten fra Norge

Stenlasten fra Rekefjord i Norge er blevet fragtet med ”MS Imperator” fra det norske rederi Hagland Shipping. De mange tons sten vil nu blive kørt ind til SBJVs betonværk på Masnedø.

 

Der vil dog gå endnu nogle måneder, før støbningen af de første elementer til broen kan gå i gang. Først skal betonværket prøvekøres i flere omgange, så Vejdirektoratet er sikker på, at betonen lever op til kravene til den nye Storstrømsbro.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk