Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny flydedok til Orskov Yard

Søgeord:

19. august 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

244 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Flydedokken har været 3.700 km undervejs.

 

Orskov Yard i Frederikshavn har for nylig fået leveret selskabets nye flydedok, som blev leveret fra det Tyrkiske værft HAT-SAN 15. juli, hvorefter dokken er blevet slæbt til Frederikshavn med slæbebåden Fairplay-33. Slæbet, som er på 3.700 sømil, har taget 24 dage og er gået via Middelhavet, Gibraltar, Biscayen og Den Engelske Kanal, inden den ankom til Frederikshavn lørdag formiddag. Vejret har generelt været gunstigt under turen, hvor især rolige vindforhold under besejling af Biscayen var vigtig for en sikker hjemtransport, lyder det.

 

- Ankomst af flydedokken til Frederikshavn havn er en milepæl for Orskov Yard, og vi glæder os enormt meget til at tage dokken i brug i starten af det nye år. Mig bekendt er det mere end 40 år siden, der sidst blev leveret en nybygget flydedok til et dansk værft, og med denne investering vil vi udvide både vores kapacitet og markedspotentiale, siger Lars Fischer, administrerende direktør i Orskov Yard.

Det har taget 15 måneder at bygge flydedokken.

 

- Orskov Yard var en af de store initiativtagere til dialogen om havneudvidelsen, og derfor er det rigtig stort, at vi i dag kan byde velkommen til dok 5. Værftet er med denne investering om nogen med til at tage ansvar og styrke området for maritim service – ikke bare i Frederikshavn, men i hele Nordjylland. Stort tillykke til Orskov Yard, til Frederikshavn Havn og hele byen, lyder det fra Mikkel Seedorff Sørensen, administrerende direktør i Frederikshavn Havn.

 

Dokken skal nu have installeret et internt hydraulisk støttesystem og afvente færdiggørelse af en det nye kajanlæg i Frederikshavn Havn, hvorefter den kan tages i brug i starten af 2021.

Fakta om den nye flydedok

Længde: 180 m

Bredde indvendig: 30 m

Dybde: 14 m

Design dybde: 13 m

Højde over kølblokke: 8,5 m

Løftekapacitet: 10.000 t

Kraner: 2 x 10 t

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com