Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny hæder til ESVAGT-besætning

Søgeord:

7. december 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

281 gange

Læses i øjeblikket af:

0

ESVAGT-besætning anerkendt for ekstraordinær redningsindsats.

 

Ved IMO’s International Bravery Awards i London er besætningen på ESVAGT CANTANA netop blevet anerkendt med et såkaldt ”Letter of Commendation”.

 

På vegne af Danmark indstillede Søfartsstyrelsen tidligere på året besætningen til IMO’s ”Award for Exceptional Bravery at Sea”. Det er ved denne prisuddeling at det internationale vurderingspanel i dag har anerkendt ESVAGT-besætningen med et ”Letter of Commendation”.

 

Under en sejlads i Nordsøen i 2020 formåede besætningen at redde et besætningsmedlem midt på Nordsøen, selvom han havde fået et hjertestop, som varede i tre en halv time. Det unge besætningsmedlem overlevede på grund af en utrættelig indsats af besætningen, der nægtede at give op.

 

Det skriver Søfartsstyrelsen i en pressemeddelelse.

 

Andreas Nordseth, direktør i Søfartsstyrelsen:

- Besætningens håndtering af nødsituationen har gjort stort indtryk – også internationalt. På trods af meldingen fra land om, at det var håbløst at fortsætte, lykkedes de med at redde deres unge kollegas liv. De er eksempler på sømænd af en særlig kaliber, og vi ønsker dem tillykke med den meget fortjente anerkendelse.

 

ESVAGT CATANAs besætning er tidligere blevet hædret af Danske Rederier med brancheorganisationens Søfartspris.

 

  /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk