Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Nyt krydstogtrekordår for CMP

Søgeord:

2. januar 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

167 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Når krydstogtsæsonen sammenfattes, fortsætter CMP med at sætte rekorder.

Årets cruise-højdespringer er Visby på Gotland, hvor antallet af anløb steg med 40 procent i løbet af 2019.

 

Det skriver CMP i et nyhedsbrev. Men København er fortsat det dansk-svenske havneselskab ubetinget vigtigste krydstogtsdestination, da København fortsætter med at befæstesin position som Nordeuropas største krydstogtsdestination – en position, som styrkes yderligere i 2020, hvor byen tager imod 1 million passagerer.

 

Krydstogttrafikken har længe været et af CMP's mest ekspansive områder. 2019-sæsonen er ingen undtagelse, hvor der igen blev sat nye rekorder med 465 anløb i København, Visby og Malmø.

 

- Jeg er særligt godt tilfreds med udviklingen i Visby, hvor vi havde 100 anløb. Året før lå tallet på 70, konstaterer Henrik Ahlkvist, Head of Cruise & Ferries hos CMP.

Baggrunden er den nye krydstogtterminal, der er bygget, og som har givet mulighed for mere trafik. Henrik Ahlkvist fremhæver også, at samarbejdet med Region Gotland og andre lokale aktører er blevet udbygget og har bidraget til væksten i krydstogtturismen.

 

- Hertil kommer Visbys strategiske placering i Østersøen. Rederierne bygger deres ruter op omkring store krydstogtdestinationer som Stockholm og Skt. Petersborg, hvilket gør det nemt at lægge afstikkere til Visby ind.

 

Den stærke udvikling fortsætter ifølge CMP i 2020, hvor Visby tager imod hele 136 anløb.

 

"Gør som CMP"

København er og bliver som nævntden største krydstogts destination. Ikke bare hos CMP, men i

hele Nordeuropa. Når sæsonen 2019 afsluttes, har byen taget imod 350 anløb. En af succesfaktorerne er, at havnen er enkel at anløbe, krydstogtterminalerne moderne og så den korte afstand til den internationale lufthavn Kastrup.

 

CMP havner desuden i toppen, når rederier verden over skal vurdere de bedste turnaroundhavne, altså havne, hvor passagererne indleder eller afslutter deres krydstogt.

 

- Når andre havne spørger rederierne, hvad de kan gøre for at blive bedre til turnaround, sker det, at de får følgende svar: "Gør som CMP, vi ved ikke rigtig, hvordan de gør det, men det fungerer fantastisk godt, fortæller Henrik Ahlkvist.

- Jeg tror, at en af forklaringerne er, at vi har et godt sammensvejset team i vores krydstogtservice. Hvert skib byder på nye udfordringer, men vores team arbejder fleksibelt og har altid den rette løsning for både rederi og passagerer.

 

Malmø er CMP's mindste destination og tog i år imod 13 anløb. Undersøgelser har vist, at passagererne kan lide byen, dels på grund af den korte afstand mellem krydstogtterminalen og bykernen, dels for den positive modtagelse, som de besøgende får, samt på grund af shoppingmulighederne og den gode mad.

 

- Vi er i konstant dialog med rederier. I spørgsmål vedrørende krydstogtturismen har vi også et tæt samarbejde med Malmø kommune, som har et ønske om at udvikle denne del af turisterhvervet.

Stadig større skibe

Apropos udvikling drejer en stor del af den fremtidige vækst inden for branchen sig om de stadig større krydstogtskibe. I løbet af 2020 ventes København at tage imod omtrent samme antal anløb som i 2019. Alligevel stiger antallet af passagerer med omkring 100 000, eftersom skibene er større. Dermed ventes CMP for første gang at tage imod en million passagerer alene i København.

 

- Næste år tager vi imod et skib, som kan rumme 6 000 passagerer. I løbet af 2021 regner vi med at tage imod 35 skibe af denne størrelse. Det siger noget om, hvor hurtigt forandringerne sker. Udviklingen går i øvrigt hurtigt i hele krydstogtbranchen, hvor omkring nye 120 skibe tages i brug i løbet af de kommende 10 år.

Bæredygtige krydstogter

En naturlig del af udviklingen er håndteringen af forskellige bæredygtighedsspørgsmål. Sammen med 29 andre krydstogtdestinationer fremlagde CMP i maj et manifest med henblik på at reducere emissionerne i havne og havnebyer i Østersøregionen. Parallelt med denne større fælles

indsats har miljøarbejdet udviklet sig i København i 2019.

- I dag benytter vi udelukkende eldrevne trucks på kajerne, og ved hjælp afny teknik har vi effektiviseret affaldshåndteringen, hvilket har reduceret transporterne. Begge disse tiltag fører således til mindre emissioner, fortæller Henrik Ahlkvist.

Inden årets udgang kan han og resten af CMP se frem til yderligere krydstogtanløb. I slutningen af oktober anløb det sidste skib i den almindelige sæson København. Derefter var der nogle ugers pause, inden det var tid til de traditionelle jule- og nytårskrydstogter, som det var 5 af i 2019.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com