Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Offshore vind-messe åbnet

Søgeord:

27. november 2019  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

410 gange

Læses i øjeblikket af:

1

WindEurope Offshore 2019 i fuld gang i Bellacenteret.

 

Alle der er ”noget” – virksomheder og personer – i europæisk havvindmølleindustri var mødt frem, da WindEuropes 3-dages messe Offshore 2019 blev åbne i går tirsdag.

 

Alle talere ved åbningen – ikke kun hans kongelige højhed Kronprins Frederik og klima- og energiminister Dan Jørgensen – fremhævede Danmarks pionerrolle inden for moderne vindkraft. Især verdens første havvindmøllepark – der blev opstillet ved Lolland i 1991 fik mange rosende ord med på vejen.

 

På de knap tre årtier, er er gået siden er offshore vind blevet voksen og tilbyder nu løsninger, der kan konkurrere med andre energiformer.

Men det er bare begyndelsen på et erhvervseventyr, der kommer til at spille en kæmpe rolle i de kommende årtier, på vejen frem mod en CO2-neutral fremtid.

 

Hvad enten man abonnerer på Europa-Kommissionens vision om potentielle 450 GW havvind i 2050 eller Det Internationale Energiagenturs prognose om en femten-dobling af den globale havvind kapacitet i 2040, så er der ingen tvivl om, at havvind kommer til at spille en markant rolle i det globale fremtidige energimix.

Rederier

Alle dele af offshore vindmølle-industrien er repræsenteret på messen. Herunder et stort antal special-rederier, der med specialfartøjer er en forudsætning for at opstillingen af havvindmølleparkerne og deres drift og vedligehold.

 

Det er en udvikling, som glæder Danske Rederier:

 

- Det er utvivlsomt en spændende periode, vi går ind i nu. Vi ser i dag flere danske havvind rederier vækste deres flåde markant, hvilket sender et signal om en tro på markedet, egne evner og at man kan levere på både kvalitet og konkurrencedygtighed, siger Jacob K. Clasen, direktør for erhvervspolitik og analyse i Danske Rederier.

   

Men det er ikke kun ophøjede ambitioner for udbygningen, som er i fokus under denne uges konference. Når den globale havvind industri mødes i København, skaber det et udstillingsvindue for hele den danske havvindsektor.

Med Horns Rev 3 som den seneste showcase og kommende projekter som Kriegers Flak, Thor og måske Bornholm som energi-ø, er der gode muligheder for at vise særskilte danske kompetencer frem fra planlægning til konstruktion – og vedligehold.

 

- Det er glædeligt at den danske havvindsektor i denne uge har global bevågenhed. Men vi har i den grad også noget at vise frem. Havvind er en dansk styrkeposition .Derfor skal vi nu benytte opmærksomheden og denne lejlighed til at understrege, at den danske værdikæde inden for havvind er verdensledende, siger Jacob K. Clasen.

 

Wind Europe Offshore konferencen løber fra 26-28. november, i Bella Centeret i København.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com