Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Omsætningsrekord på Aarhus Havn

Søgeord:

4. december 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

293 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Containeromsætningen på Aarhus Havn overgik 3. december sidste års omsætning – trods corona-epidemien.

 

I et år, hvor verdenshandlen er præget af coronapandemi, er det alligevel lykkedes Aarhus Havn at sætte Danmarksrekord i containeromsætning. Og virksomheden slår tilmed rekorden fra 2019 allerede i dag den 3.december – og således på baggrund af kun ca. 11 måneders omsætning.

 

- I dag løftes container nummer 574.747 over kaj og det er det største antal i Danmark nogensinde. Dermed slår vi vores egen rekord fra sidste år. Men det betyder samtidig, at alt hvad vi omsætter resten af året, er lig med årets vækst, og det synes jeg er ganske flot i en tid med svag verdensøkonomi, siger CEO/havnedirektør Thomas Haber Borch, i en pressemeddelelse.

 

Han peger desuden på, at Aarhus Havns største konkurrent syd for grænsen kom ud af første halvår 2020 med et fald i containeromsætningen på 12 pct., hvilket for alvor sætter rekorden og den stigende omsætning i Aarhus i perspektiv.

Svinekød til Asien

En af forklaringerne på den markante fremgang i containeromsætningen på Aarhus havn er en stigende eksport af svinekød til det asiatiske marked – herunder Kina, hvor der i de seneste år er sket en reduktion i landets egen produktion af svinekød på grund af afrikansk svinepest. Men faktisk er det ikke bare eksporten af containere, der er steget i Aarhus, men også importen.

 

- Jeg vil gerne erkende, at det ikke var vores forventning, at vi I år både skulle sætte rekord i antallet af importerede og eksporterede containere – og især ikke, når vi skeler til, hvad der sker i nogle af de øvrige havne i Europa. Men vi glæder os naturligvis over, at det ser ud som om, at dele af dansk erhvervsliv har det godt trods krisen, og at de vælger Aarhus Havn som deres foretrukne ind- og udskibningshavn, siger Thomas Haber Borch.

I forvejen er Aarhus Havn landets absolut største containerhavn med en markedsandel på mere end 65 pct. af de containere, der omsættes i Danmark. Og rekorden på 574.747 containere, som er sat i dag, betyder, at der løftes mere end én container over kaj hvert eneste minut året rundt. /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com