Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Opbremsning i UK rammer DFDS

Søgeord:

13. oktober 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

343 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Færge- og fragtrederiet DFDS A/S mærker manglen på lastvognschauffører i UK.

 

DFDS' samlede transportmængder i september 2021 var 1,9 procent lavere end i samme måned 2020. Netto-reguleringer for strukturelle ruteændringer reducerede væksten 1,7 procentpoints til -3,6 procent.

 

Det fremgår af færge- og ro-ro-rederiets seneste månedlige mængdeopgørelse til investorerne.

 

Mængderne transporteret i september 2021 af forretningsenheden Mediterranean var en god del højere end i 2020, mens de baltiske mængder var på niveau med 2020. North Seas mængder var lige under sidste år som følge af lavere mængder fra bilindustrien og mangel på lastbilchauffører i Storbritannien.

 

Opbremsningen af de samlede mængder på Den Engelske Kanal fortsatte i september på grund af manglen på lastbilchauffører i Storbritannien og andre flaskehalse i forsyningskæderne. DFDS’ mængder på Kanalen var lavere end i 2020, inklusive justering for åbningen af Dunkerque-Rosslare i begyndelsen af 2021.

Mængderne for alle forretningsenheder, undtagen Channel, var højere end i 2019.

 

 

DFDS færgemængder            
  September   Sidste 12 måneder
Fragt 2020 2021 Ændr.   2019-20 2020-21 Ændr.
Lanemeter, '000 3.755 3.684 -1,9%   39.490 43.813 10,9%
               
Passager 2020 2021 Ændr.   2019-20 2020-21 Ændr.
Passagerer, '000 82 113 37,7%   2.302 766 -66,7%

 

DFDS rapporterer månedlige færgemængder for fragt og passagerer med henblik på at give yderligere indsigt i trends for mængdeudviklingen i DFDS’ europæiske rutenetværk.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk