Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Oslobåden stævner igen ud

Søgeord:

2. juli 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

259 gange

Læses i øjeblikket af:

1

DFDS genoptager sejladsen på København-Oslo-Frederikshavn-ruten.

 

Efter at have ligget helt stille langs kajen i Nordhavn og i Frederikshavn i månedsvis kan Oslobåden i eftermiddag endelig lade trosserne gå og sætte kurs mod Norge med passagerer om bord.

 

Det skriver Danske Rederier.

 

Når Oslobåden i eftermiddag som vanligt tuder i hornet på vej ud af København, kan det være, at kaptajnen bliver fristet til at give et ekstra langt trut.

 

Det er nemlig første gang i månedsvis, at Crown og Pearl Seaways fra rederiet DFDS – bedre kendt som Oslobådene - sætter kursen nordpå med passagerer om bord. Pearl Seaways sejler første gang fredag den 2. juli efterfulgt af Crown Seaways, der har afgang 3. juli - begge med kurs mod Oslo og stop i Frederikshavn.

På grund af rejserestriktioner har skibene ligget stille siden 8. januar.

 

- At vi nu igen sætter kurs mod Oslo og får gang i dele af vores passagerforretning har jeg set meget frem til. Især på vegne af de mange ansatte er jeg glad for, at de igen får en mere normal hverdag og kan byde vores mange gæster om bord på Crown og Pearl Seaways, siger Torben Carlsen, CEO hos DFDS.

 

Festdag

På begge skibe har der været en lille besætning om bord for at vedligeholde skibenes systemer, men i de seneste dage har mange ansatte haft travlt med at gøre klar til afgang.

 

- I dag er en festdag. Det er nærmest et symbol på genåbningen, at Oslobådene nu endelig kan stævne ud igen. Det har ikke været til at holde ud at se skibene ligge stille alle disse måneder, hvor grænserne har været lukkede. Nu håber jeg, at vores gode færger og passagerskibe kan få en god sommer og indhente noget af det forsømte forår, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com