Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Rederier: Positivt at søfolk undtages karantæneregler

Søgeord:

8. februar 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

720 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Nye karantæneregler undtager søfarende for kravet om karantæne ved indrejse i Danmark.

 

Søfarende undtages fra nye de karantæneregler, der stiller krav om isolation ved indrejse til Danmark.

 

Det skriver Danske Rederier, der sammen med partiet Venstre, der har arbejdet for undtagelsen.

 

De nye karantæneregler for indrejsende til Danmark gælder ikke de søfolk, offshore-arbejdere og maritime teknikere, der krydser grænsen for at påmønstre et skib, eller som er på vej hjem til fritid hos familien mellem to udmønstringer.

 

Dispensation godkendt i Sundhedsudvalget

Det står klart, efter Sundhedsudvalget har godkendt en række dispensationer fra den nye hastelov, der ellers stiller krav om karantæne ved indrejse til Danmark. Sundhedsordfører for Venstre, Martin Gertsen, er en af dem, der har arbejdet hårdt for at få dispensationen på plads i den nye bekendtgørelse.

- Vi skal selvfølgelig tage vores forholdsregler i kampen mod COVID-19, men vi må ikke glemme fornuften. Derfor er jeg også glad for, at det er lykkedes at få trykt sort på hvidt, at personer, der udgør besætning på skib, offshore-arbejdere og maritime teknikere er undtaget fra kravet om karantæne. Andet ville ikke være rimeligt, siger Martin Gertsen.

 

Glade rederier

Bekendtgørelsen skaber glæde hos Danske Rederier, der netop har opfordret til denne undtagelse af de søfarende sammen med Maskinmestrenes Forening og Dansk Metal i et brev til justitsminister Nick Hækkerup.

 

- Vi er glade for, at ordførere og ministre har lyttet til vores fælles opfordring med fagforeningerne. Det ville være at skyde gråspurve med kanoner, hvis en søfarende skulle bruge f.eks. 10 ud af 14 hjemmedage på at være i karantæne, efter at have været i det beskyttede miljø om bord” siger Jacob K. Clasen, viceadm. direktør i Danske Rederier.

At søfolk undtages kravet om karantæne giver desuden god mening ifølge Danske Rederier.

 

- Ombord på skibene omgås de søfarende en meget begrænset personkreds. Og når søfolkene rejser til eller fra deres skibe, så bliver de hyppigt testet, så vi vurderer, at det vil være fuldt forsvarligt at undtage dem fra kravet om karantæne, siger Jacob K. Clasen.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com