Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Rederier ser positivt på fremtiden

Søgeord:

24. maj 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

318 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Rederier forventer fremgang og højere fragtpriser.

 

8 ud af 10 CEO’er for de danske rederier ser positivt på fremtiden og spår både større omsætning og højere fragtpriser over det næste år. Men selvom der er udsigt til fremgang, spøger Kina og klimaudfordringen i kulissen

 

De danske rederier må hver dag navigere gennem de bølgeskvulp, som blandt andet øgede toldsatser, Brexit og protektionistiske tiltag skaber.

 

Alligevel forventer et stort flertal af rederierne fremgang i aktivitetsniveauet og højere fragtpriser i løbet af det næste år. Det viser Danske Rederiers rundspørge blandt CEO’erne i en række danske rederivirksomheder.

 

Her svarer godt 80 procent, at de forventer øget omsætning de næste 12 måneder, og knap 74 procent spår en positiv udvikling i fragtrater.

En af de direktører, der ser positive tendenser i horisonten, er Johnny Schmolker fra Stena Rederi A/S. Hans 70 tankskibe sejler produkttank, som f.eks. gasolie, benzin og diesel mellem havne verden over. Og ifølge direktøren er det et marked, der er på vej op.

 

- Når de nye skrappere regler for svovlindhold i brændstof træder i kraft ved årsskiftet til 2020, så forventer vi, at det vil disrupte markedet på en måde, der vil skabe øget aktivitet. Samtidigt vokser flåden af tankskibe lige nu langsommere end markedet, så derfor tror vi også på højere fragtpriser, siger Johnny Schmolker, Managing Director i Stena Rederi A/S,

Fingeren på pulsen

Hos Danske Rederier, der i dag fejrer årsdag ombord på passagerskibet DFDS Pearl Seaways, noterer administrerende direktør, Anne H. Steffensen, medlemmernes optimisme med tilfredshed.

 

- Vores medlemmer har hver dag fingeren på pulsen og kender deres markeder ud og ind. De ser selvfølgelig også de geopolitiske udfordringer rundtomkring i verden, men uanset det forventer OECD en vækst i verdensøkonomien på mere end 3 pct., både i år og fremover, siger Anne H. Steffensen og tilføjer:

 

- Vores rederier har historisk set kunne følge med eller slå markedet. Derfor virker det samlet set ikke urealistisk, når de har mod på fremtiden.

 

Kina-udfordringer

Rederierne peger i rundspørgen dog også på en række udfordringer de næste 12 måneder.

Højt på rederiernes radar står blandt andet klimaudfordringen, cyberangreb og Brexit.

Specielt står muligheder og udfordringer i Kina højt på CEO’ernes dagsorden. Knap 74 procent vurderer, at et Kina, som ikke agerer efter markedsprincipperne, har en negativ eller meget negativ effekt på deres forretning.

 

- Kina er en kompleks størrelse at håndtere for vores medlemmer. På en og samme tid er landet vores største eksportmarked, men også det marked hvor vi oplever flest problemer med f.eks. konkurrenceforvridende statsstøtte og diskriminering af udenlandske skibe, siger administrerende direktør, Anne H. Steffensen, der derfor har valgt at bruge en stor del af årsdagen på netop at debattere forholdet til Kina.

 

FAKTA

Rederipanelet

Danske Rederiers rederipanel består af 36 topchefer fra danske rederier

To gange årligt udfylder topcheferne et spørgeskema med en række konjunkturspørgsmål samt enkle tematiske spørgsmål.

Konjunkturspørgsmålene gør det muligt at følge udviklingen i rederiernes forventning til fremtiden, mens de tematiske spørgsmål tager temperaturen på højaktuelle emner

Besvarelsen i april 2019 repræsenterer 80 pct. af den dansk opererede handelsflåde

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com