Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Rekordoverskud på Køge Havn

Søgeord:

23. april 2020  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

229 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Plus på 12,5 millioner i 2019 og ingen udsigt til nedgang.

 

Køge Havn kom ud af 2019 med et overskud på 12,5 millioner kroner, hvilket er det hidtil største plus for den kommunalt ejede havn. Omsætningen faldt dog en anelse til 36,3 millioner kroner.

Ifølge havnedirektør Thomas Elm Kampmann er det fortsat først og fremmest er placeringen tæt på de 1,5 millioner danskere, der bor i hovedstadsregionen, der har sikret havnen et solidt overskud.

 

- Der er ingen tvivl om, at der er halvanden million mennesker nord for os, som skal serviceres, og det forsvinder ikke trods den aktuelle situation, siger Thomas Elm Kampmann til det regionale medie sn.dk.

Nøgle-personale

Køge Havn har som resten af Danmark indført en række tiltag i kølvandet på corona-epidemien. 

 

Det betyder, at havnens 12 ansatte enten kan arbejde hjemmefra, hvis det er muligt. De medarbejdere, der skal være fysisk til stede er samtidig sikret sundhedsmæssigt forsvarlige arbejdsvilkår.

 

Havnedirektøren peger her på havnen fem kranførere, der er helt afgørende for havnen drift. Her har Køge Havn angiveligt været særligt opmærksomme på at skabe arbejdsforhold, der minimerer risikoen for potentiel smittefare mest muligt.

Stabilisering

Køge Havn har over en årrække præsteret betydelige millionunderskud og vækst på bundlinjen i de sidste par år. Havnedirektør Thomas Elm Kampmann og havnens bestyrelse forventer, at resultatet vil stabilisere sig fremadrettet.

 

Havnen venter dog øget aktivist på håndtering af gods og råvarer i takt med at nye havneanlæg tages i brug og kapaciteten øges.

 

Havnen er dog udfordret af store anlægsinvesteringer, der er fortaget i de senere og de deraf følgende afdrag på et lån på omkring 100 millioner kroner, der skal afdrages til ejeren Køge Kommune.

 

Thomas Elm Kampmann ser ikke tegn på nedgang, da marts måned er gået over al forventning, og de kommende uger også ser meget positive ud. 

Han henviser til, at byggeriet ikke er gået i stå og kraftvarmeværkerne fortsat efterspørger biomasse. Havnedirektøren erkender, at et forretningsområde - håndteringen af skrot - måske er under pres, men peger på, at der hele tiden dukker nye forretningsområder op.

Når omsætningen faldt i 2019 skyldes det nedgang i håndteringen af vejsalt og jernbaneskærver. Her er effekten i nogen grad påvirket positivt af øgede lejeindtægter.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com