Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

SDK Shipping udvider på Østhavnen i Aalborg

Søgeord:

19. november 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

288 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Rykker ind i større lokaler for at følge med væksten.

 

Port of Aalborg har netop indgået en aftale med SDK Shipping om et nyt og større lejemål. Virksomheden, der etablerede sig på Østhavnen for under to år siden, er vokset ud af de nuværende lokaler som følge af kraftig vækst med flere medarbejdere til følge.

 

For godt to år siden rykkede et af landets største shipping-agenturer, SDK Shipping, fra Nørresundby og ind på Østhavnen i Aalborg for at komme tættere på erhvervsparkens maritime miljø og flere samarbejdspartnere. Siden er det gået stærkt for shipping-virksomheden, der har oplevet så stor vækst, at der allerede nu er behov for mere plads.

 

Derfor har SDK Shipping netop indgået en aftale med Port of Aalborg om et større lejemål med brugsret til blandt andet kantine og mødefaciliteter.

- Siden vi flyttede til Østhavnen har vi oplevet en kraftig vækst, hvilket blandt andet skyldes havnens gode rammer, som har skabt stor værdi for os. I kraft af placeringen er vi flere i den daglige drift, som nu har direkte kontakt med det maritime miljø på havnen, hvilket betyder, at vi har lettere adgang til vores samarbejdspartnere. Det skaber en klar værdi i det operationelle, at vi kan følge med fra kajen i stedet for at bruge tid på transport, siger chief operating officer hos SDK Shipping, Steffen S. Dalgaard, og uddyber:

 

- Vores tilstedeværelse på havnen har ligeledes betydet, at vi har fået et endnu større netværk og flere samarbejdspartnere i Aalborg og Nordjylland generelt. Vi er meget glade for området, og de gunstige rammer har helt sikkert bidraget positivt til vores udvikling.

Samarbejde med havnen

Ifølge Steffen S. Dalgaard har det gode samarbejde med Port of Aalborg også været en katalysator for at blive at blive på Østhavnen.

 

- Vi har et særdeles godt samarbejde med Port of Aalborg. Der har især været stor forståelse fra deres side om fleksibilitet i forhold til indflytningen i de nye lokaler. Vi har fået den tid, vi skal bruge til at flytte og til at få alle installationer gjort klar, inden vi rykker ind, og det betyder meget for virksomheden.

 

SDK er repræsenteret i seks lande med cirka 375 medarbejdere fordelt på 24 kontorer, hvor afdelingen i Aalborg i dag beskæftiger 9 medarbejdere og varetager shipping-opgaver i hele Nordjylland.

Hos Port of Aalborg glæder man sig over det fortsatte samarbejde med SDK Shipping.

 

- SDK Shipping er blandt landets største shipping-agenturer, og vi er rigtig glade for at se, at virksomheden udvikler sig positivt hos os her på Østhavnen. Der har været gensidig interesse om den nye aftale, da SDK Shipping passer rigtig godt ind i økosystemet på havnen, hvor de samarbejder med flere af havnens virksomheder, lyder det fra commercial manager hos Port of Aalborg, Jeppe Faber.

 

Shipping-virksomheden vil i løbet af december flytte ind i den nye base på Langerak 17. /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com