Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Skagen Havn prækvalificerer konsortier

6. december 2018  |  

Af Redaktionen

Fire firmaer/konsortier udvalgt til at byde på Skagen havns udvidelse.

 

Der er både danske og udenlandske firmaer samt konsortier blandt de fire ansøgere, der er blevet prækvalificeret til at afgive tilbud på etape 3 udvidelsen af Skagen havn.

 

Syv ansøgere anmodede om at blive prækvalificeret til at byde på udførelsen af etape 3 udvidelsen af Skagen havn.

 

Havnen har nu givet besked til de fire firmaer og konsortier, som senest den 10. januar 2019 skal fremsende deres tilbud. Det drejer sig om: det dansk ledede konsortium med CG. Jensen A/S i spidsen, det belgiske konsortium The Skaw JV med N.V. BESIX S.A. i spidsen, den danske entreprenør Per Aarsleff A/S samt den spanske entreprenør Obrascón Huarte Lain, S.A.

 

- De fire bydere er valgt primært på de referencer, som de har sendt på tidligere tilsvarende opgaver. Her har kontraktværdien, kompleksiteten og nutidigheden i forhold til sammenligneligheden med Skagen Havns forestående udvidelse haft stor betydning, siger Claus Quist Nielsen, senior projektleder hos Cowi A/S, der er havnens bygherrerådgiver på udvidelsen.

975 meter kaj

Udvidelsen omfatter blandt andet 975 meter ny kaj med 11 til 13 meters vanddybde samt 190.000 kvm nyt landareal. Havnen har givet rammerne for udvidelsen, og de fire bydere skal nu komme med deres tilbud på, hvordan de vil opbygge moler, kajanlæg mv. med en samlet pris og tidsplan.

 

- Vi er rigtig tilfreds med at have fundet fire velkvalificerede bydere og ser frem til at fortsætte processen frem mod at kunne tage det første fysiske spadestik til en ny havneudvidelse, der vil løfte faciliteterne yderligere og give plads til udvikling og øget aktivitet særligt inden for fiskeriet og dets følgeerhverv samt gods og bunkring, siger Willy B. Hansen.

Efter den 10. januar går Skagen Havn ind i en forhandlingsrunde med én eller flere tilbudsgivere, og man forventer at kunne underskrive den endelige kontrakt i 1. kvartal 2019.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

185 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com