Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Søtransport fylder endnu mere af dansk eksport

Søgeord:

1. september 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

268 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Dansk søfart fortsætter med at brede sig i det samlede billede af dansk eksport.

 

Redegørelse fra Finansministeriet viser, at dansk søtransport er vokset fra at stå for 20,1 procent af den samlede danske eksport til nu at stå for 22 procent af eksporten.

 

Der er tæt trafik på verdenshavene i øjeblikket. Behovet for at fragte varer på tværs af lande og kontinenter med skib er fortsat stort, og det kan aflæses i den seneste Økonomiske Redegørelse fra Finansministeriet.

 

Her tegner søtransport sig for 22 procent af den samlede danske eksport i 2. kvartal 2021 mod 20,1 procent i 1. kvartal 2021.

 

- Søtransportens vækst har været et afgørende element for at sikre eksportindtægter til Danmark gennem krisen. Verdenshandlen buldrer derudaf, og som stor søfartsnation har vores rederier kapaciteten til at fragte en stor del af varerne. Skibsfarten spiller en kæmpe rolle for dansk eksport, og det slår Finansministeriet fast med sin redegørelse, siger Jacob K. Clasen, viceadm. direktør i Danske Rederier.

Søtransport har hævet eksporten fra 62,7 mia. kroner i 1. kvartal i år til 70,9 mia. kroner i 2. kvartal.

 

Ser man på alle tjenesteydelser, som blandt andet omfatter turisme, bygge og anlæg og forarbejdning, er søtransport den eneste branche, der er gået frem.

 

Eksporten af tjenesteydelser er samlet set faldet 8,4 procent fra 1. til 2. kvartal i år.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com