Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Strandede migranter på dansk skib skal i land

Søgeord:

20. august 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

329 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Danske Rederier kræver international løsning på migrantproblem.

 

I over to uger har 27 nødstedte migranter været ombord på det danske tankskib Maersk Etienne i Middelhavet. Skibet er ikke bygget til passagerer, og der er behov for en international løsning for de strandede migranter.

 

4. august modtog skibet Maersk Etienne fra rederiet Maersk Tankers en anmodning fra den maltesiske kystvagt om at komme en mindre båd med 27 migranter til undsætning.

 

Skibet satte kursen mod den lille båd og tog 27 migranter – heriblandt et barn og en gravid kvinde, ombord, da deres båd var i risiko for at synke. Kort efter sank det forladte fartøj.

 

Lige siden har besætningen på Maersk Eteinne givet migranterne mad, vand og tæpper og hjulpet dem, så godt de kan. Men forsyningerne slipper snart op, og skibet er ikke indrettet til at have passagerer med.

- Nu har vi igen en situation, hvor søfolk bliver spurgt af myndigheder om at assistere og hjælpe folk til nøds til søs. Det siger sig selv, at vi hjælper mennesker i havsnød. Men det er ikke og må aldrig blive handelsflådens opgave at løse migrantkrisen i Middelhavet, siger Maria Skipper Schwenn, direktør for sikkerhed, miljø og forskning i Danske Rederier.

 

For anker

Efter at have taget de nødstedte migranter ombord har Maersk Etienne ikke fået lov at gå i havn for at sætte dem af igen. Skibet ligger derfor nu for anker ud for Maltas kyst for anden uge i træk.

 

- Vi har brug for en løsning nu. De danske myndigheder arbejder hårdt på at finde en vej ud af problemet, men de involverede kyststater er nødt til at tage ansvaret på sig og hjælpe de stakkels mennesker ombord på skibet med at komme i land, siger Maria Skipper Schwenn og fortsætter:

- Søfarende har ifølge international konventioner en forpligtelse til at hjælpe folk i havsnød, og rederiet har også en moralsk forpligtelse. Som situationen er nu, svigter vi de rederier og deres besætninger, som tager ansvar og hjælper folk i havsnød. Nu må de involverede kyststater tage deres ansvar seriøst og reagere med det samme, så disse mennesker kan få en ordentlig behandling.  /Smir

 

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com