Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

”SuperSpeed 1” fortsætter som ren godsfærge

Søgeord:

2. april 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

508 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Blev sat i drift igen på grund af stor efterspørgsel.

 

Efter at have været taget ud af drift for planlagt dok og efterfølgende oplægning genindsætter Color Line allerede i dag "SuperSpeed 1" i fast rute mellem Kristiansand og Hirtshals med én daglig tur.

 

”SuperSpeed 1” blev taget ud af ordinær drift mandag den 16. marts 2020 som konsekvens af myndighedernes COVID-19 tiltag. Oprindeligt skulle al trafik med "SuperSpeed 1" være indstillet til og med den 13. april, men på grund af den store efterspørgsel fra godtransportsektoren indsættes "SuperSpeed 1" nu som ren godsfærge i en periode.

 

- I den aktuelle - og for verden meget kritiske - situation, som vi står i, ser vi nogle forskydninger i godstransporterne. Her er Hirtshals kommet til at stå endnu stærkere med hensyn til godstransporterne mellem Norge og det europæiske kontinent, og det tager vi som udtryk for, at korridorerne over Hirtshals er både effektive og attraktive, siger Hirtshals Havns administrerende direktør, Jens Kirketerp Jensen.

I en situation, hvor alle virksomheder, hele industrier og hele godstransportbranchen er pressede, afsøges alle muligheder for at optimere drift og transporter i endnu højere grad end til daglig. Hirtshals Havns administrerende direktør, Jens Kirketerp Jensen, mener, at vi alle skal bruge denne globale timeout til at tænke i nye og grønnere transportløsninger.

 

- Vi ved alle, at der vil være en dag efter den nuværende corona-nedlukning, og vi kan naturligvis tage en masse læring af det, vi ser i øjeblikket. Derfor har vi lige nu en unik mulighed for at se fremad og finde nye og bedre transportløsninger - grønnere løsninger - end dem, de fleste anvender i dag. Ved at benytte multimodale transporter, der kombinerer sø-, vej- og banetransport bliver godstransporten mere bæredygtig og bidrager dermed til den grønne omstilling, siger Jens Kirketerp Jensen. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com