Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

To drone-eksplosioner tæt på tankskib i Yemen

Søgeord:

24. oktober 2022  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

236 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Houthi-oprørere tager ansvaret for droneangreb mod græsk tankskib.

 

Konflikten i Yemen har endnu en gang ramt den civile skibsfart i det borgerkrigshærgede land. Torsdag blev et tankskib ved en olieterminal i Yemen ramt af to eksplosioner tæt på skibet, der angiveligt skyldes angreb med to droner.

 

Den første eksplosion skete foran skibets stævn, mens den anden ramte 30 meter fra styrbord. Tankskibet stoppede tankningen af råolie og forlod derefter olieterminalen i Ash Shir i Yemen.

 

Houthi-oprørere har påtaget sig ansvaret for angrebet. Det skriver ABC News/Associated Press.

 

Det græsk ejede tankskib Nisos Kea, er indregistreret på Marshall-øerne. Rederiet Okeanis Eco Tankers Corp oplyser, at både besætningen og skibet er uskadte.

 

Angrebet er det første siden en våbenhvile mellem Yemens sunni-muslimske regering, der er støttet af Saudi Arabien, og de Iransk støttede shia-muslimske Houthi-oprørene, udløb tidligere i denne måned.

Olieterminalen i Ash Shihr i Yemen kontrolleres af Yemens regering og Houti-oprørenes angreb vil begrænse regeringens mulighed for at eksportere råolie.

 

Borgerkrigen i Yemen har flere gange ramt tidligere ramt den omfattende internationale skibstrafik, der dagligt passerer for Yemens kyst.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk