Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Tilfredshed hos lokale politikere

Søgeord:

29. august 2016  |  

Læst i alt:

472 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Østjyske borgmestre roser regeringen for E45-forslag.

Business Region Aarhus roser regeringen for initiativet til at få skabt farbarhed på en strækning, hvor trafikkaos og køer længe har hersket i Danmarks største vækstcenter uden for Hovedstadsområdet.

 

Beslutningen om at udvide E45 fra Aarhus Syd til Skanderborg Syd vil gavne den danske samfundsøkonomi og gøre hverdagen lettere for et utal af østjyske borgere og virksomheder, mener borgmestrene.

 

-Vi har set frem til, at den brede enighed om udvidelse af E45 blev udmøntet i reelle tiltag, og kan kun rose regeringen for, at den nu indfrier sine løfter. Det er en sund investering, der vil komme hele Østjylland til gode, udtaler Jørgen Gaarde, formand for Business Region Aarhus og borgmester i Skanderborg.

Den nuværende trængsel på E45 er ikke samfundsøkonomisk holdbar, da den har store negative konsekvenser for Østjyllands, og dermed Danmarks, vækstpotentiale. Det er nemlig ikke kun de mange virksomheder, der bruger motorvejen til transport af varer, som bliver ramt af den øgede trængsel og de lange kødannelser. Det går også udover alle pendlerne og deres arbejdspladser.

 

Plan om udvidelse fra Randers til Vejle

Det er ikke kun på bundlinjen, at trængselsproblemerne på E45 udgør et stort samfundsmæssigt problem. Den høje trafikbelastning medvirker til en højere ulykkestæthed, og trængslen har klima- og miljømæssige konsekvenser, når tusindvis af biler holder i kø med motoren i tomgang. Derfor er regeringens beslutning om at prioritere E45 som et punkt i Finansloven både fornuftig og rettidig.

-Vi har svært ved at få armene ned over, at regeringen nu afsætter midler til udvidelse af strækningen mellem Aarhus Syd og Skanderborg Syd. Via tal fra Vejdirektoratet ved vi, at antallet af ulykker og harmonikasammenstød falder, når antallet af spor udvides fra to til tre i hver retning, siger Jørgen Gaarde, og fortsætter:

 

-Samtidig ved vi, at trængslen og de medfølgende gener for erhvervsliv og borgere stiger markant år for år på motorvejens øvrige strækninger. I tråd med Mobilitetskommissionens anbefalinger, bør der derfor vedtages en langsigtet plan for udvidelse af E45 fra Randers til Vejle. Denne del vil vi hurtigst muligt gå i dialog med regeringen om, med henblik på at få vedtaget en aftale, afslutter formanden for Business Region Aarhus.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com