Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny healthcare-hub

9. april 2015  |  

Nyt tilbud om ’next-day’-levering til næsten 16.000 hospitaler.

Transportvirksomheden TNT har netop klippet snoren til en ny, international transport-hub i Heerlen, Holland.

 

Den nye hub er dedikeret til forsendelser af medicinsk udstyr til europæiske hospitaler og klinikker. Med afsæt i hub’en kan TNT klare ’next-day’-levering til 96 pct. af Europas ca. 16.000 hospitaler. Typisk forsendelser af kritisk udstyr som pacemakere, kunstige led, ’balloner’ til ballonudvidelser og operationsudstyr.

 

Den 2.000 m2 store hub giver TNT et stærkt brohoved i forhold til healthcareindustrien og ligger tæt på de europæiske distributionscentre for 80 af de største producenter af medicinsk udstyr. Med 24 timers service, syv dage om ugen, konsoliderer TNT dermed forsendelser af medicinsk udstyr for både multinationale og mindre healthcare-virksomheder.

 

TNT forventer, at medtech-kunder, med TNTs services, vil kunne reducere deres lagerbeholdning med 3,5 pct. og samtidig nedbringe risikoen for ’tørløb’ hos deres slutkunder betydeligt. Samtidig vil de korte leveringstider, TNT tilbyder, minimere kundernes behov for dyre akutforsendelser.

Det nye site i Heerlen er tæt forbundet med TNTs europæiske vej- og luftnetværk via selskabets hubs i Duiven, Holland, og Liège, Belgien. Dertil kommer direkte vejruter til Frankrig, Spanien, Tyskland, Italien, UK og Schweitz, som sikrer høj pålidelighed i leverancerne, da forsendelser ikke skal skifte hænder undervejs. Samtidig tilbyder TNT fortsat same-day levering til hasteforsendelser.

 

-Vores nye faciliteter i Heerlen gør, at vi kan imødekomme stigende efterspørgsel fra producenter af medicinsk udstyr. Såvel store som små healthcarevirksomheder efterspørger solide og pålidelige transportløsninger, der er i stand til at understøtte hospitaler over alt i Europa, forklarer Susanne Vatta, adm. direktør i TNT Danmark.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1051 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com