Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

To af fem nye tankvognstog til Trige

Søgeord:

20. december 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2806 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Biogasselskab får nyt rullende materiel.

Biogasselskab får nyt rullende materiel.



Bånlev Biogas A/S, Trige, har netop fået leveret de første to af fem nye syvakslede tankvognstog til transport af gylle og anden biomasse.

 

Leverancen omfatter to nye komplette tankvogntog med to nye treakslede trækkere og to fireakslede tanksættevogne.

 

De to trækkere, Volvo FH 540 6x4, er udstyret med 540 hk Euro 5 motorer med almindelig motorbremse, I-Shift gearkasse og førerhus med sovekabine, specificeret med førerhuspakken komfort.

 

Tandembogien er hængt op i luftaffjedring, mens forakslen er med parabelfjedre. Trækkeropbygningen har hydraulikanlæg til drift af gylletankvogn.

 

De to fireakslede tanktrailere fra VM Tarm A/S er helt identiske med et rumindhold på 39 kubikmeter. Tanken er fremstillet i rustfast materiale, og det lille chassis er ligeledes lavet i rustfast materiale. Den påbyggede kran med 10” anlæg, og hele rørføringen, er ligeledes fremstillet i rustfast materiale.

To pumper

Inde i tanken er der en 6" omrøring, der er ført til tankens forende. Traileren er udstyret med to pumper - en rustfri centrifugalpumpe med en kapacitet på 12.000 liter/minuttet og en Vogelsang VX 186-390 Q, med en kapacitet på 9000 liter/minuttet.).

 

Akselbestykningen omfatter fire ni-tons BPW aksler med skivebremser, og der er bogielift på såvel forreste som tredje aksel, mens de to bagerste aksler er selvsporende.

 

For at holde et højt vedligeholdelsesniveau er der også monteret centralsmøring på samtlige smøresteder. Chaufførens oversigtsforhold understøttes af fire kameraer.

 

Trailerens egenvægt er, ifølge VM Tarm, blot 9,5 tons.

 

Jan Johansen, salgskonsulent på gylle og fodertanke hos VM Tarm A/S, står for salget af de to tanktrailere, mens Claus Jacobsen, Volvo Truck Center Danmark A/S i Aarhus, står for salget af de to nye trækkere.

Bånlev Biogas A/S driver også vognmandsvirksomheden Bånlev A.m.b.A., der råder over fem godskørselstilladelser med Henrik Bæk Iversen som transportleder.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com