Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Bjørne fik ’pandastisk’ flyvetur

Søgeord:

26. marts 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2254 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Som led i et avlsprogram har kurerfirmaet DHL fragtet to pandaer 8000 km. fra Kina til deres nye hjem i Belgien. Her skal de leve de næste 15 år i selskab med 5000 andre dyr.

Som led i et avlsprogram har kurerfirmaet DHL fragtet to pandaer 8000 km. fra Kina til deres nye hjem i Belgien. Her skal de leve de næste 15 år i selskab med 5000 andre dyr.



Pandaerne Hao Hao (hun) og Xing Huis (han) er begge fire år og vejer henholdsvis 110 og 118 kg.

 

Deres rejse begyndte i China Conservation & Research Center for the Giant Panda (CCRCGP) i Chengdu. Dagen efter nåede de frem til en særlig kinesisk have i Pairi Daiza Animal Santuary i Brugelette i Belgien.

 

Rejsen foregik med et særligt DHL Boing 767 fragtfly. Med pandaerne var to dyrepassere og en dyrlæge. Der var desuden 100 kg. bambus til at dække appetitten undervejs.

I Bruxelles lufthavn blev de modtaget af lokale honoratiores og børn fra nærliggende skoler. Herefter kørte en DHL-lastbil de to pandaer til Pairi Daiza.

 

Her skal pandaerne tilbringe de næste 15 år. Sammen med universitetet i Ghent er der fastlagt et særligt avls- og forskningsprogram for at sikre artens overlevelse.

Dyrevennen DHL

Charlie Dobbie, Executive Vice President fra Global Network Operations hos DHL Express, forklarer:

 

- Vi var hurtige til at sige ja til at transportere de to pandaer, for vi har gennem årene støttet mange bevaringsprojekter. Det er alt lige fra at fragte ni sølvryg gorillaer fra England til Gabon og til at fragte to sjældne Sumatra tigre fra Australien og USA til ZSL London Zoo i et andet avlsprogram. Når vi får til opgave at fragte disse truede og smukke dyr, er det med til at fremme vores egen indsats i andre bevaringsværdige og miljømæssige tiltag rundt omkring i verden. Og takket være de store udfordringer, der er forbundet med sådanne projekter, får vi mulighed for at vise vores ekspertise.

Eric Domb, grundlægger og direktør i Pairi Daiza, tilføjer:

 

- Det har været et privilegium, at vi kunne trække på DHLs folk helt op til det øverste ledelseslag i den særlige transport for Pairi Daiza. Og vi er meget taknemmelige for DHLs støtte i dette vigtige og historiske projekt.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com