Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Toldpanik udsat

Søgeord:

20. oktober 2015  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

935 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Digitaliseringen af Skats toldsystemer skal ikke være klar 1. maj 2016.

 

Når EU’s nye toldkodeks træder i kraft 1. maj næste år, så er Skat ikke klar med et nyt IT-system, der kan håndtere den næsten altomfattende digitalisering af toldbehandlingen i Europa.

 

Men det er slet ikke noget problem, lyder meldingen fra Skatteministeriet.

 

- Det har aldrig været planen at det nye toldsystem, det såkaldte toldkodeks, skulle være operativt 1. maj 2016, skriver skatteministeriet i en mail til dagbladet Politiken.

 

I stedet er startdatoen blot første skridt på en fem år lang glidende overgang, hvor de 27 medlemslande i fællesskab og gradvist vil gennemføre digitaliseringen. Skatteministeriet oplyser, at Skats eksisterende toldsystem fortsat vil blive anvendt fra maj 2016, da der indledningsvis kun vil blive behov for ”EU-standardisering” af enkelte data-felter.

I danske speditionsvirksomheder har der længe været frustration over usikkerheden om det nye toldkodeks fra EU, der endnu ikke er forhandlet på plads. Udsigten til en investering på mellem én og halvanden milliard kroner – og den medfølgende risiko for en ny statslig dansk IT-skandale – har forståeligt nok givet anledning til bekymring i branchen, der sammen med kunderne er helt afhængige af en effektiv og hurtig toldbehandling.

 

Men Skatteministeriet forsøger nu, at slå koldt vand i blodet på speditørerne med henvisning til den overgangsakt, der er en del af det nye toldkodeks.

 

- Stor set alle de elementer, der skal it-understøttes, vil således blive udsat, alene fordi man ikke med så kort varsel kan lave it-løsninger på tværs af 28 lande, skriver Skatteministeriet til Politiken.

I Danske Speditører – der i flere måneder har kæmpet for at få en afklaring i sagen - er lettelsen blandet med undren. Politik- og kommunikationschef Henrik Beck er overrasket over, at Skatteministeriets udmelding, fordi Danske Speditører på talrige møder med Skat har fået en helt anden melding fra embedsværket.

 

- Vi er lidt foruroligede over, at vi får forskellige beskeder, alt efter om vi snakker med embedsmænd i Skat eller i Skatteministeriet, siger Henrik Beck ifølge Politiken.

 

Politiken citerer – som eksempel – en artikel fra Transport-Tidendes dækning af Danske Speditørers toldkonference i Fredericia 16. september.

- Vi forstår godt jeres frustrationer over, at de sidste praktiske regler ikke er på plads. Vi har også selv været frustrerede over, at vi ikke har fast grund under fødderne, når vi har talt med jer. Det her kommer til at kræve tilpasninger, der kræver både tid og penge, sagde kontorchef i Skat, Claus Bruun Johannesen.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com