Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

”Trafik i Øjenhøjde” klar til ny sæson

Søgeord:

8. april 2015  |  

Læst i alt:

838 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Danmarks største trafiksikkerhedskampagne åbner.

I morgen - torsdag den 9. april fra kl. 11.00 – 11.35 - har ”Trafiksikkerhed i Øjenhøjde” – Danmarks største trafiksikkerhedskampagne henvendt til børn i de mindste klasser – åbningsarrangement på Trafiklegepladsen i Fælledparken, Gunner Nu Hansens Plads 10, 2100 Købehavn Ø, med deltagelse af overborgmester Frank Jensen.

 

Fokus er på placering og synlighed som cyklist, hvilket kan hjælpe chauffører med at passe på børnene i trafikken.

 

Trafiksikkerhed i Øjenhøjde går ind i sin 12. sæson, og ca. 86.000 elever har indtil nu modtaget undervisningen. Børnene lærer, at de som cyklister og gående skal være meget opmærksomme og have en sund respekt, når en lastbil skal til højre eller bakker: Der er blinde vinkler omkring lastbilen, og chaufføren kan kun orientere sig i ét spejl ad gangen.

 En refleksvest til børn og voksne gør en markant forskel i trafikken og er et effektivt redskab til ikke at blive overset. Kampagnen bruger budskabet: ”Hjælp chaufføren med at passe på dig i trafikken – bliv set.” Og det sker netop ved, at man som cyklist holder sig væk fra risikozonen, når man skal ligeud, og lastbilen skal til højre. Samtidig opfordrer kampagnen til, at man, som cyklist, anvender en refleksvest eller bruger overtøj i pangfarver.

 

I 2015 vil kampagnen primært besøge folkeskoler i Storkøbenhavn og Nordsjælland og den afvikles i perioden fra uge 16 til og med uge 21.

 

Partnergruppen bag Trafiksikkerhed i Øjenhøjde består af vognmandsorganisationen DTL – Danske Vognmænd, fagforbundet 3F's Transportgruppe, energiselskabet OK, Danske Fragtmænd, Volvo Trucks, Børneulykkesfonden og Codan Skadesstop. De håber, at kampagnen kan være med til at etablere en bedre og mere hensigtsmæssig trafikadfærd og dermed reducere antallet af ulykker, hvor lastbiler er involveret.

Siden 2003 er 267 mennesker kommet til skade i forbindelse med højresvingsulykker, hvor lastbiler har været involveret, og heraf var ca. 25 % med dødelig udgang. De fatale ulykker har i en årrække været for nedadgående, men med store udsving som i 2013, hvor 7 personer omkom.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com