Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Trafikaftale hjælper virksomheders innovationslyst

Søgeord:

18. november 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2255 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Den brede trafikaftale, der torsdag blev indgået mellem Folketingets partier og transportminister Pia Olsen Dyhr om udmøntning af blandt andet 48,3 mio. kr. til energieffektive transportløsninger, kan måske i det samlede statsregnskab synes som dråber i havet.

Den brede trafikaftale, der torsdag blev indgået mellem Folketingets partier og transportminister Pia Olsen Dyhr om udmøntning af blandt andet 48,3 mio. kr. til energieffektive transportløsninger, kan måske i det samlede statsregnskab synes som dråber i havet.



Men det hjælper helt konkret de danske virksomheder – også vognmænd – til at få gennemført projekter, der ellers ikke ville være blevet til noget.

 

DTLs underdirektør Ove Holm er derfor meget tilfreds med, at der nu er sat beløb på støtten til de enkelte projekter.

 

-Blandt de mange projekter om energieffektivitet er nogle, hvor vognmænd er involveret, og de får nu mulighed for at komme videre med deres nuværende ideer og ikke mindst få lyst til innovation.

Pakker, byggeri og rullepresenninger

 

Ove Holm peger på blandt andet et projekt om elbiler og el-scootere til kurérkørsel, der involverer pakkepostfirmaet GLS Express, og som har fået tilført 700.000 kr. Pakkedistribution er i rivende vækst, og det er nødvendigt at se på muligheder for alternativer til den normale billogistik.

 

Penge i form af 3,4 mio. er der også blevet til projektet, "effektiv byggelogistik i praksis", der skal se på optimeringen af transporten til og fra samt ikke mindst på byggepladserne, og som også vil inddrage vognmandsvirksomheder sammen med SBI fra Aalborg Universitet.

 

Endelig fortsætter projektet "distribution i ydertimerne", som beskæftiger sig med leveringer uden for myldretiden og involverer vognmandsvirksomheder i praksis. Dette projekt, som nu har fået tildelt yderligere 1,6 mio., har lige afrapporteret sin første fase med blandt andre renovationsfirmaet M. Larsen på en stor konference i Odense, hvor mange gode ideer kom på bordet.

Et projekt, som vognmændene senere kan få gavn af, er det såkaldte ECO Top 2, der har fået tildelt 300.000 kr. til videreudvikling af en særlig aerodynamisk opbygget rullepresenning til lastbiler og trailere. Det er Spørring Karrosserifabrik, der er den drivende kraft bag ved opfindelsen.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com