Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Trafikken tynger CO2-regnskab i København

8. juni 2016  |  

Af Lars Myrup Lassen

Københavns Kommune vil sætte CO2-tommelskruer på transportsektoren.

 

Siden 2005 er CO2-udledningen i København faldet med 38 procent ifølge Københavns Kommune. Dermed er kommunen foran sine egner klima-ambitioner om at være verdens første klimaneutrale hovedstad i 2025.

 

I samme periode er indbyggertallet i hovedstadskommunen øget med 16 procent. Det vil sige, at CO2-reduktionen er på 48 procent målt per indbygger.

Men den store forbedring, der primært skyldes skiftet fra kul til biomasse på de kraft og varmeværker, der forsyner kommunens borgere med el og varme, samt den øgede el-produktion fra vindmøller, får ikke kommunens teknik- og miljøborgmester til at hvile på laurbærene.

 

Morten Kabel fra Enhedslisten vil nemlig gennemtvinge mærkbare CO2-reduktioner fra transportsektoren, som han udpeger som hovedkilden til CO2-udledningen i Hovedstaden.

- Transportområdet står i dag for den største udledning af CO2 i København. Det er et kæmpe problem og en seriøs trussel for vores ambition om at blive verdens første CO2-netutrale hovedstad. Derfor skal vi investere massivt i at fremme brugen af cykler og den kollektive transport, og vi skal have modet til at begrænse biltrafikken. Når Folketinget ikke vil lade os indføre en trængselsring, er parkeringspolitikken og en bevidst prioritering af pladsen i byens gader til fordel for de grønne transportformer vores eneste mulighed, siger Morten Kabell.

 

Dermed lægger teknik- og miljøborgmesteren op til en forstærket krig mod såvel personbiler, varebiler og lastbiler i hovedstaden.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

832 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com