Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Tragisk helikopterulykke rammer dansk vejgodstransport

Søgeord:

7. september 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2317 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Volvo Group Trucks Danmarks adm. direktør Søren Wettergreen og vognmand Michael Henriksen var blandt de fire dræbte ved tragisk helikopterulykke.

Volvo Group Trucks Danmarks adm. direktør Søren Wettergreen og vognmand Michael Henriksen var blandt de fire dræbte ved tragisk helikopterulykke.



Volvo Group Trucks Danmark meddelte i går, at lastvognsimportørens adm. direktør Søren Wettergreen og salgschef Mark Jacobsen, Volvo Truck Center Hillerød begge blev dræbt ved den tragiske helikopterulykke, der fredag fandt sted i havet ud for Samsø.

 

»Det er med dyb sorg, at vi må meddele, at adm. direktør for Volvo Group Trucks Danmark Søren Wettergreen og salgschef hos Volvo Truck Center Hillerød Mark Jacobsen er omkommet ved et helikopterstyrt i går fredag d. 5. september.

 

Ulykken skete midt på dagen ud for Samsø, hvor de var inviteret ud at flyve med to Volvo-kunder.

Vores dybeste medfølelse og varmeste tanker går til Søren og Marks pårørende i denne svære tid. Ligeledes sender vi vores dybfølte kondolencer til vores to kunders pårørende.

 

Både Søren og Mark var utrolig skattede medarbejdere hos Volvo og de vil blive savnet af alle i organisationen,« hedder det i pressemeddelelsen fra Volvo Group Trucks Danmark.

MH Gruppen

De kunder, der omtales i ovenstående pressemeddelelse fra Volvo Group Trucks Danmark var vognmand Michael Henriksen, der blandt andet tæller selskaberne City Container i Farum, Farum Sten & Grus i Lynge, og Norrecco A/S og Morten Friis, der en ledende medarbejder i Michael Henriksens selskaber i MH Gruppen.

 

Det bekræftede MH Gruppen i en pressemeddelelse i går.

»I disse dage arbejder vi alle på at få samlet os om at give al støtte og hjælp til familien og til alle de kolleger, der chokeret har fået nyheden om Michael Henriksens og Morten Friis' alt for tidlige død,« skriver bestyrelsen i MH Gruppen.

 

Søværnet har nu bjerget alle de fire omkomne, og lokaliseret helikoptervraget på 17 meter vand.

 

En havarikommission skal nu fastslå årsagen til den tragiske ulykke.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com