Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Transport er rygraden i det moderne samfund

Søgeord:

2. oktober 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2304 gange

Læses i øjeblikket af:

1

For den nye kommissær i EU på transportområdet, slovakken Maroš Šefčovič, er der ingen tvivl om, hvilken betydning transportsektoren spiller for Europa. Det gjorde han klart ved transportudvalgets høring af den nye kommissær tirsdag.

For den nye kommissær i EU på transportområdet, slovakken Maroš Šefčovič, er der ingen tvivl om, hvilken betydning transportsektoren spiller for Europa. Det gjorde han klart ved transportudvalgets høring af den nye kommissær tirsdag.



-Transporten er rygraden i det moderne samfund. Men vi er nødt til at sikre, at vi kan organisere vores godsvejstransport bedre, lød det fra Maroš Šefčovič, som efterlyste en mere effektiv udnyttelse af lastbilerne ifølge ITD.

 

Maroš Šefčovič talte gentagne gange om behovet for at forenkle og tydeliggøre reglerne på transportområdet, så det er lettere for medlemsstaterne at gennemføre og håndhæve dem.

 

Det skal blandt andet ske ved et gennemgribende eftersyn af de nuværende regler om cabotage og ved at indføre et nyt adfærdskodeks som svar på de sociale udfordringer, der er omkring internationale lastbilchauffører. Fokus på effektiviseringer og grønnere transport var ligeledes en af den kommende kommissærs vigtige prioriteter.

Maroš Šefčovič påpegede, at cabotage-systemet er brudt sammen. Han foreslog derfor et omfattende gennemsyn af de nuværende regler på området. En udmelding, der møder tilfredshed i ITD .

 

- Ligefrem at tale om et sammenbrud af cabotage-systemet er måske en stramning, men vi er enige i, at der er problemer. Der skal blandt andet gøres op med det skråplan, hvor reglerne fortolkes forskelligt i landene. Simplere regler, som er nemme at kontrollere, er ganske givet nøglen til at låse op for den polariserede debat om international transport, siger ITD's erhvervspolitiske chef Nikolaj Stig Nielsen.

 

- Det er klart, at det stiller branchens udøvere bedre, hvis alle lande benytter ens, simple og letforståelige regler, og hvis de håndhæves på samme måde. I vores ører er der derfor primært tale om positive takter fra den nye kommissær.

Næste skridt i processen er, at udvalget for transport og TRAN skal udfærdige sin vurdering af Maroš Šefčovič, inden Europa-Parlamentet stemmer om den samlede EU-kommission i midten af oktober.

/mb
IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com