Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Transport Vest kom godt fra start

23. juni 2016  |  

Af Anders Per Gajhede

Positive tilbagemeldinger fra udstillere.

I weekenden den 18. og 19. juni løb Jyllands nye transportmesse Transport Vest af stablen i Brabrand ved Aarhus.

 

I lyset af at det er første gang, transportmessen afholdes, udtrykkes der fra arrangørernes side tilfredshed over de cirka 1.000 gæster, der besøgte messen i løbet af weekenden.

 

De rigtige gæster

Transport Vest arrangeres af mediehuset Danske Transport Medier, der blandt andet står bag udgivelserne Lastbil Magasinet, Trans Inform og Danmarks Transport-Tidende. Messen er en pendant til mediehusets transportmesse Transport Øst, der årligt finder sted i Greve, og er blandt andet opstået på baggrund af et ønske fra flere steder i den danske transportbranche om en ny transportmesse i det jyske.

 

Ifølge Jeanette Routhe, direktør i Danske Transport Medier, har udstillerne på denne den første Transport Vest-messe generelt været tilfredse med messens forløb:

- Transport Vest er forløbet rigtig godt. Jeg har snakket med samtlige udstillere flere gange over weekenden, og det generelle billede er, at der har været stor tilfredshed. Vi kunne godt have ønsket os flere gæster, men til gengæld har vi en helt klar fornemmelse af, at det var de rigtige gæster, der kom. Flere udstillere fortæller, at de har fået skabt nogen gode kontakter og endda også fået konkrete ordrer med hjem, siger Jeanette Routhe.

Tilfredsstillende debut

Hun tilføjer, at hun gerne vil takke de personer og virksomheder, der har været årsag til, at messen er kommet godt fra start:

 

- Vi vil gerne takke samtlige udstillere for deres positive indstilling til sådan et førstegangsprojekt, og fordi de har været med til at sparke messen i gang. Vi er også rigtig glade for, at Aarhus Kommune støttede op om projektet med 2. viceborgmester Marc Perera Christensen, der åbnede messen sammen med Lastbil Magasinets chefredaktør, Rasmus Haargaard. Set i lyset af, at det var første gang, vi arrangerede transportmesse i Brabrand, er vi tilfredse, og vi glæder os til at komme igen næste år den 17. og 18. juni, lyder det fra Jeanette Routhe.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

853 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com