Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Transportens talenter hyldes på messe

Søgeord:

16. februar 2017  |  

Læst i alt:

665 gange

Læses i øjeblikket af:

1

DM – også for erfarne – i Herning.

Hvad enten man er helt ny i transportbranchen, eller har været en del af gamet i mange år, så fylder uddannelse meget i hverdagen, og det hyldes på transportmessen med et stort konkurrenceområde.

 

Her får både nye og erfarne medarbejdere mulighed for at stille op, og det er noget, som Erik Emil Hansen ser frem til.

 

- Jeg glæder mig rigtigt meget til at deltage i konkurrencerne på transportmessen. Det er dejligt, at der også bliver noget at konkurrere om for os, som har været i branchen i mange år. Vi bliver uddannet løbende, og konkurrencerne her er med til at vise nogle af de udfordringer, som vi som chauffører oplever i dagligdagen, fortæller formanden for Godschaufførernes Landsklub Erik "Trucker Emil" Hansen, som stiller op i konkurrencen Danmarks Bedste Chauffør.

Danmarks Bedste Chauffør afholdes lørdag den 25. marts, men allerede torsdag den 23. marts er der aktiviteter på konkurrenceområdet, når Danmarks Bedste Truckfører indenfor gaffeltrucks skal findes.

 

- Efter ønske fra de besøgende har vi udvidet konkurrenceområdet og gjort det muligt for alle at deltage, og Danmarks Bedste Truckfører bliver en konkurrence med både spændende og seværdige øvelser, udtaler projektleder Betina Engholm, MCH.

 

Konkurrencen gennemføres torsdag, og vinderen kåres samme dag i forbindelse med Transport by Night kl. 19.30 på standen for hovedsponsor Jungheinrich Danmark.

 

Samarbejde med UC Holstebro og transportskolerne

Alle konkurrencerne på Transport 2017 gennemføres i samarbejde med UC Holstebro, som sammen med skolerne også løfter opgaven med DM for transportlærlinge, hvor der kåres en danmarksmester blandt lagerlærlingene samt en danmarksmester blandt chaufførlærlingene.

- Vi glæder os over at være en del af det store konkurrenceområde på transportmessen. Det har været uvist, om der overhovedet skulle være nogle konkurrencer, men det er nu lykkedes både at lave noget for de erfarne og for lærlingene, udtaler uddannelsesleder Henning Thorsen, UC Holstebro, og fortsætter:

 

Vinderne af chaufførkonkurrencen og DM for transportlærlinge offentliggøres og hyldes ved Årets Transportfest lørdag aften, når messen er slut.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com