Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Transportministeren åbner de første 11 kilometer motorvej ved Silkeborg

Søgeord:

22. oktober 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2262 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Der er nu sat dato på åbningen af den første strækning af motorvejen mellem Funder og Låsby ved Silkeborg. Det drejer sig om de omkring 11 kilometer motorvej mellem Hårup og Låsby øst for Silkeborg.

Der er nu sat dato på åbningen af den første strækning af motorvejen mellem Funder og Låsby ved Silkeborg. Det drejer sig om de omkring 11 kilometer motorvej mellem Hårup og Låsby øst for Silkeborg.



Den 1. december inviterer Vejdirektoratet alle interesserede til åbningsfest på den nye motorvej, hvor transportminister Magnus Heunicke officielt åbner vejen.

 

Med åbningen den 1. december har Vejdirektoratet skåret omkring et år af den oprindelige tidsplan, hvilket glæder transportminister Magnus Heunicke. Han siger:

 

-Jeg er meget stolt af, at vi kan give borgerne adgang til vejen et år før tid. Det glæder mig meget, at vejens positive konsekvenser kommer borgerne til gode allerede nu.

Tidlig julegave til trafikanter og borgere

Åbningen af motorvejen er godt nyt til alle trafikanter, der kører mellem Aarhus og Silkeborg eller til og fra Herning.

Motorvejen kommer især til at betyde meget for de omkring 4.300 pendlere, der hver dag kører mellem Aarhus og Silkeborg. Hvis de kører begge veje på én dag, vil de spare mindst 20 minutter i myldretiden.

 

Den nye strækning vil i høj grad aflaste den gamle Hovedvej 15 mellem Aarhus og Silkeborg, hvilket kommer de tre landsbyer Mollerup, Linå og Hårup til gavn.

 

-Vejen giver alle trafikanter mulighed for at komme nemmere, hurtigere og mere sikkert frem. Men også de lokale borgere langs Hovedvej 15, der nu ganske markant bliver aflastet, vil opleve en helt anderledes hverdag med meget mindre tung trafik uden for deres vinduer, siger Magnus Heunicke.

 

Vejdirektoratet forventer, at motorvejen mellem Hårup og Låsby vil få en gennemsnitstrafik i døgnet på 20.000 køretøjer. Trafik, der i meget høj grad bliver trukket væk fra landevejen til gavn for beboerne. Trafikmængden på landevejen falder nemlig rundt regnet med 15.000 køretøjer i døgnet. Den resterende trafik på landevejen vil i høj grad bestå af lokaltrafik.

/mb
IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com