Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Transportudstilling i Padborg

4. maj 2017  |  

Af Redaktionen

Padborg Transportcenters messe 19.-20. maj sætter også fokus på uddannelse og jobmuligheder.

I weekenden d. 19.-20. maj inviterer Padborg Transportcenter til messe i Padborg. Ud over at blive præsenteret for teknologi og lastbiler, får de besøgende indblik i uddannelses- og jobmuligheder i branchen.

Ofte er sådanne messer meget statiske, så derfor har vi tænkt over et nyt koncept, siger Poul Linnet, en af ​​otte frivillige arrangører, der planlægger og organiserer messen i Padborg Transportcenters regi. I planlægningen sætter arrangørerne stor pris på en indbydende og hyggelig atmosfære på messen, så alle besøgende får en god oplevelse.

- Vi har indrettet vores store messe område hos Nagel - Thorsvej 19 - Padborg, lidt anderledes. I midten etableres ​​en markedsplads, som er udstillingens hjerte. Her sørger den lokale restauratør Krusmølle for en fantastisk atmosfære og byder på mange lækkerier. „En hyggelig oase“, fortæller Poul Linnet.

Rundt omkring præsenterer de forskellige virksomheder deres køretøjer, trailere, transportsystemer og meget mere.

 

- I Padborg finder man alt relateret til transport- og logistikbranchen. Værksteder, dækservice, varehuse, lastbilforhandlere, virksomheder, der sætter bogstaver og logo på lastbiler og så videre. En by, der lever af transport og byder på alt det, der er brug for - døgnet rundt. Vi er meget stolte over, at vi kan præsentere netop dette på udstillingen, siger medarrangøren.

 

Telt fuld af fremtid

 

Ud over de større virksomheders udstillinger er der et telt, som er reserveret til uddannelsesinstitutioner, jobcentre m.m. - Vi er nødt til at tænke på fremtiden. I dette telt præsenterer forskellige institutioner deres uddannelser og de besøgende kan på pladsen få informationer om præcis den branche, de er interesseret i, fortæller Poul Linnet, der selv har været aktiv i dæk-branchen i mange år. Denne store præsentation er kun mulig, fordi vi støttes af mange virksomheder og lokale politikere, både fra tysk og dansk side, som ønsker at gøre denne messe til noget meget specielt.

- Vi er glade for, at der kommer gæster nord og syd for grænsen, der ønsker at se og opleve vores frihavn", som vi ynder at kalde Padborg. Der vil være en masse at se, siger Poul Linnet.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

431 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com