Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Transportudvalget besøger Nordtyskland

Søgeord:

1. marts 2017  |  

Læst i alt:

413 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Femern i fokus.

Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg besøger Nordtyskland den 1.-3. marts 2017. Formålet er blandt andet at drøfte den kommende Femern Bælt-forbindelse med tyske politikere og andre interessenter.

 

Udvalget får også mulighed for at besøge en togfabrik, som har udviklet et særligt brinttog, og for at høre om planerne for Rader Hochbrücke, der krydser Kielerkanalen ved Rendsburg.

 

-Vi ser i udvalget meget frem til at besøge Nordtyskland. Femern Bælt-forbindelsen er vigtig for Danmark, og i udvalget følger vi den tyske godkendelsesproces tæt. Derfor er det meget fint, at vi kan få denne mulighed for at drøfte forbindelsen med vores tyske politiske kolleger, siger Lennart Damsbo-Andersen (S), formand for Transport-, Bygnings- og Boligudvalget.

Møde med DB

Studieturen begynder i Berlin, hvor udvalget skal mødes med Deutsche Bahn for at drøfte planerne for linjeføringen af de tyske jernbaneanlæg i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen. Herfra går turen til byen Salzgitter, hvor udvalget har fået mulighed for at besøge togfabrikken Alstom, der, som de første i verden, har lanceret et tog, der kører på brint.

 

Om torsdagen skal udvalget videre til delstaten Slesvig-Holsten, hvor der er møder med regionale politikere, heriblandt ministerpræsident, Torsten Albig, formand for delstatsparlamentet, Klaus Schlie, og Slesvig-Holstens Erhvervs- og Transportudvalg. Emnet er primært Femern Bælt-forbindelsen og i særdeleshed den tyske godkendelsesproces.

A7 også på programmet

Inden turen går tilbage til Danmark, skal udvalget om fredagen besøge et trafikcenter i Neumünster for at høre om planerne for Rader Hochbrücke, som er af stor vigtighed for det jyske og fynske erhvervsliv som del af den europæiske transportkorridor A7.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com