Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

TU tilfreds med Transport 2017

Søgeord:

25. april 2017  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

509 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Roadshow-lastbil var "et tilløbsstykke".

Transportens Udviklingsfond (TU) var igen i år til stede på Transport-messen i Herning, hvor fonden blandt andet var repræsenteret med Roadshow-lastbilen, en specialdesignet Volvo-truck lastet med underholdning og undervisning, der fra 2016 begyndte at turnere rundt til landets folke- og efterskoler for at give unge et indblik i transportbranchen.

 

Ifølge Magnus Købke, projektchef i TU, er transportmessen altid en god anledning til, at branchen kan samles om at dyrke og udvikle transportfaget:

 

- Og det er en oplagt mulighed for TU til at fortælle og forklare om vores mange projekter, som skal hjælpe til at styrke vores erhverv – både øjeblikkeligt og i fremtiden. Lastbilen var et stort tilløbsstykke, hvor både unge og voksne kunne lære og lege. Særligt er lastbil-simulatoren noget, der kan hive de yngste folk til. Her kan de få en livagtig fornemmelse af, hvad det vil sige at sidde i førersædet, siger Magnus Købke.

Alene i dette skoleår har lastbilen allerede besøgt 137 folke- og efterskoler, fortæller TU.

 

- Vores Roadshow-projekt kører derud af, og vi er allerede fuldstændigt booket op med skolebesøg til næste skoleår. Og så bliver vi da lidt stolte, når vi på messen får masser af flotte tilkendegivelser fra branchens egne folk. Det bekræfter os i, at vi har fat i noget af det rigtige, siger Magnus Købke.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com