Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Tunnelforsinkelse ”uden betydning”

Søgeord:

5. april 2018  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

141 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Forligskreds giver fuld opbakning til Femern Bælt-projektet.

Forsinkelsen på 3-4 måneder i den tyske myndighedsgodkendelse af Femern Bælt-forbindelsen medfører ikke ændringer i den videre proces for projektet. Forligskredsen bag projektet gav på et møde den 4. april 2018 fuld opbakning til Femern Bælt-forbindelsen.

 

Det oplyser Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

 

Den 22. marts 2018 offentliggjorde Transportministeriet i Slesvig-Holsten, at den tyske myndighedsgodkendelse først forventes at blive givet i slutningen af 2018. Der er tale om en forsinkelse på 3-4 måneder.

”Skudsikker” sagsbehandling

Slesvig-Holstens transportminister, Bernd Buchholz, har tilkendegivet, at forsinkelsen skyldes behovet for mere tid til at sikre, at myndighedsgodkendelsen kan holde mod eventuelle klager ved Forbundsforvaltningsdomstolen.

 

På den baggrund har forligskredsen bag Femern Bælt-forbindelsen (V, LA, K, S, DF, RV og SF) på et møde den 4. april 2018 besluttet, at den aftalte proces kører videre uden ændringer.

 

- Det var med stor bekymring og ærgrelse, at vi før påske modtog beskeden om, at den tyske myndighedsgodkendelse endnu en gang er blevet udsat, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).

 

- Jeg har i dag drøftet sagen med forligskredsen bag Femern Bælt-forbindelsen. På baggrund af de klare tilkendegivelser fra Slesvig-Holstens transportminister, Bernd Buchholz, om, at der ikke er flere udfordringer i sigte, har en enig forligskreds i dag besluttet, at processen kører videre som aftalt den 2. marts 2018, slutter Ole Birk Olesen.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com