Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Turkish Cargo åbner fast fragtrute til Billund

6. april 2016  |  

Af Anders Per Gajhede

Flere end 300 nye destinationer.

På søndag den 10. april er en dato, der er set frem til med stor spænding og stolthed i Billund Lufthavn.

 

Kl. 09.35 åbner nemlig lufthavnens første faste fragtrute i årtier, hvis der ses bort fra kurerfly, når et stort Airbus a310 fragtfly fra Turkish Airlines Cargo sætter landingsstellet på den vestjyske jord, og dermed afslutter selskabets ”first flight” på ruten Istanbul-Billund.

 

Stolt cargo-chef

Det er Cargo Center Billund (CCB), der er Billund Lufthavns handling-agent på fragtsiden, og især dennes luftfragtchef, Jan Ditlevsen, der har arbejdet ihærdigt på at få Turkish Airlines Cargo til at aflægge Jyllands største lufthavn en fast ugentlig visit med et fragtfly.

 

Derfor var stoltheden da også svær at skjule for Jan Ditlevsen, da Danmarks Transport-Tidende talte med luftfragtchefen i går tirsdag:

- For os er det her en kæmpe nyhed. Det er så stort, at vi er kommet ind på Turkish Airlines Cargos netværk. Det er en cadeau og en anerkendelse af vores lufthavn som en international lufthavn i udvikling, og jeg er meget stolt. Det er virkelig en blåstempling af vores arbejde og et udtryk for, at man regner med os ude i den store verden, siger Jan Ditlevsen.

 

Muligheder i Vestdanmark

Han tilføjer, at han har arbejdet et par år på at overbevise det store nationale flyselskab i Tyrkiet om, at der er fremtid i den vestjyske industri:

 

- Jeg tror, at de har lyttet til markedet og set, at der er gode muligheder for store mængder transport fra vores store industrier i Vestdanmark. Det føles naturligt og rart, at også andre kan få øje på det, siger luftfragtchefen.

Med den nye faste rute får danske eksportører og importører mulighed for at nå nogle af Turkish Airlines-netværkets 59 fragtdestinationer og omkring 300 destinationer med selskabets passagerfly.

 

Turkish Airlines Cargos Airbus a310 Freighter lander fremover fast i Billund Lufthavn med import søndage kl. 09.35, hvorefter det flyver igen kl. 11.05 med eksporten.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1127 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com