Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Tusindvis af hestekræfter slippes løs i Øster Bjerregrav

Søgeord:

17. maj 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2255 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Lørdag den 1. juni inviterer Danske Fragtmænd-firmaet Bach & Pedersen i samarbejde med OS-Trading til Powerpull i Øster Bjerregrav ved Randers.

Lørdag den 1. juni inviterer Danske Fragtmænd-firmaet Bach & Pedersen i samarbejde med OS-Trading til Powerpull i Øster Bjerregrav ved Randers.



Arrangementet byder på et stort anlagt stævne i truckpulling, hvor Danmark dyster mod Holland. På programmet er også almindeligt traktortræk samt træk med havetraktorer, hvor det er muligt at medbringe sin egen og give naboen kamp til stregen.

 

Sidste år var arrangementet et stort tilløbsstykke med 2200 tilskuere, der fra nær og fjern blandt andet kom for at opleve de store, flotte lastbiler med op til 2000 hestekræfter og en v8–lyd, der kan gøre enhver trucker blød i knæene. Forventningerne til årets stævne er derfor steget betydeligt hos hovedarrangør Bach & Pedersen Fragt A/S.

- Vi håber, at vi får endnu flere tilskuere i år og mener, at 3500 er et realistisk bud, og med de mange hestekræfter, motorlarmen og røgskyerne er der en stor oplevelse i vente, uanset om du er 5 eller 85 år, siger fragtmand Carsten Pedersen. Han deltager selv med ”Berta” i truckpulling-konkurrencen, hvor det kort fortalt gælder om, hvem der hurtigst kan trække en ”slæde”, der med jern gradvis gøres tungere. Helt op til 25 tons. Konkurrencen afvikles som en landskamp mellem Danmark og Holland.

 

- Jeg er dybt fascineret af, at man er i stand til at bygge lastbiler, der kan trække så utroligt meget. Og samtidig er det helt specielt at køre med så stærke maskiner, siger Carsten Pedersen.

Han har i år fået 10 deltagere med fra Holland. At de er fra Holland, er ikke tilfældigt. Her er truckpulling nemlig en etableret motorsport med store sponsorbeløb, mens den som sport i Danmark stadig er forholdsvis ny. Der findes i Danmark tre truckpulling-udøvere, som alle stiller op ved stævnet i Øster Bjerregrav. Til sammenligning er der i Holland hele 60 aktive teams.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com