Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Tysk transportminister: Kommission må tage fat om social dumping

Søgeord:

27. oktober 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2545 gange

Læses i øjeblikket af:

1

På årsmødet i den tyske vognmandsorganisation BGL - Bundesverband Güterkraftverkehr Logistik – i Leipzig sendte den tyske transportminister Alexander Dobrindt (CDU) et klart signal til EU-Kommissionen.

På årsmødet i den tyske vognmandsorganisation BGL - Bundesverband Güterkraftverkehr Logistik – i Leipzig sendte den tyske transportminister Alexander Dobrindt (CDU) et klart signal til EU-Kommissionen.



Når det drejer sig om cabotage og social dumping skal EU-Kommissionen bidrage til klarhed og retssikkerhed.

 

-Hvis det ikke sker, vil vi komme til at se nationale løsninger, som vil være forskellige fra land til land, udtalte Dobrindt. Ministeren var åbenlyst klar til at hjælpe de tyske vognmænd.

 

På årsmødet for DTLs tyske søsterorganisation var der fuldt fokus på særligt to udfordringer for tyske vejtransporterhverv: Social dumping og finansiering af infrastruktur.

Frustration

I sin åbningstale lagde formanden for BGL, Adalbert Wandt, ikke skjul på sin frustration over, at BGL’s medlemmer skal konkurrere med vognmænd fra andre lande og chauffører fra tredjelande.

- De skal ikke blot konkurrere med andre vognmænd, der har lavere lønninger og vilkår, men også med andre vognmænd, der simpelthen bryder reglerne. En af konsekvenserne er, at chauffører overnatter i deres køretøjer på rastepladser og i industriområder, fremførte formanden. Han efterlyste klare løsninger, og at myndighederne – herunder, at EU-Kommissionen – nu går ind og tager ansvar.

Markant afstand

Direktør Søren H. Larsen, Nordic Logistics Association (NLA)overværede BGLs årsmøde:

 

- De seneste år har BGLs årsmøder alle haft cabotage som et hovedtema, og det var derfor interessant, hvordan både BGL og den tyske forbundstransportminister så markant i år tog afstand fra social dumping. Interessant fordi social dumping reelt er et større problem end bare cabotagen. Social dumping kan finde sted i alle dele af transporterhvervet – ikke kun i kraft af cabotage. Det er samme problem vi står overfor i Norden.

- NLA er enig i denne besked: EU-Kommissionen har et ansvar for at sikre, at EU's transportmarked fortsat kan fungere uden at blive hevet i stykker af social dumping og nationale tiltag mod ulovligheder og misbrug. Den afgående Kommission forsøgte at stikke hovedet i busken. Den nye Kommissionen har foreløbig accepteret, at den har en opgave. Nu må vi sikre os, at den nye Kommission også handler, når den tiltræder her 1. november, udtaler NLA-direktøren.

Mere realisme

Infrastruktur og finansiering af infrastruktur var dagens andet store tema. BGLs formand efterlyste mere realisme i de tyske vejafgifter, dvs. en mere fair beregning af afgiftsniveauerne og en afgift for alle, der bruger vejnettet – tyske såvel som ikke-tyske. Ministeren kvitterede ved at love, at han vil fortsætte arbejdet med en maut for privatbiler og skabe et system med en større del af provenuet ført tilbage til investeringer i veje.

/mb
IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com