Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Tyverisikring og driftseffektivitet

3. marts 2017  |  

Af Redaktionen

IT: Transics præsenterer ny forbedret tyverisikring på Transport 2017.

 

Transportvirksomheder konfronteres i stigende omfang med tyverier af lastbiler og fragt. I henhold til Transported Asset Protection Association (TAPA) steg antallet af fragttyverier i december 2016 i regionen Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA) med 84,9 procent i forhold til den samme måned i 2015.

 

Hver eneste måned i 2016 var der tale om en væsentlig stigning i registrerede fragttyverier i forhold til samme måned året før. Transics’ løsning på denne udfordring er den nye opdatering af TX-SKY on-board computere: den sikre gateway for flådedata fra førerhus til back-office.

Førerhus til back-office

Denne opdatering – som er den hidtil mest omfattende – tilbyder diverse innovative sikkerhedsegenskaber, inklusive et nyt anti-start-system. Anti-start-systemet kræver, at chaufføren registrerer og indtaster en PIN-kode før køretøjet kan startes, hvilket forhindrer uautoriseret brug af køretøjet i overensstemmelse med forsikringskravene.

 

Mange transportvirksomheder efterspørger kontrollerede trailer-lås-løsninger for at kunne sikre fragten bedre. Takket være integrationen af det højeffektive sikkerhedssystem OptiLock ELB-LOCKTM i Transics’s trailer management-løsning TX-TRAILERGUARD, kan afsenderen nemt overvåge trailerens status, og – hvis det bliver nødvendigt – gribe ind via et fjernstyret låsesystem. Takket være den nye opdatering, kan afsenderne nu også deaktivere defekte trailer-sensorer på afstand og på den måde undgå falsk alarm ved tekniske defekter og sikre pålidelige alarmfunktioner ved ægte sikkerhedsproblemer.

- I 2016 var fragttyveri årsag til et tab på over 65 mio. euro i EMEA-regionen, og det er en situation, som vi må se i øjnene og forsøge at få kontrol over. Vores TX120 SKY back office update hjælper transportvirksomheder med at garantere sikker, stabil og fremtidssikker transpor”, udtaler Kimmo Lindqvist, salgschef for Transics i Skandinavien.

 

Effektivitet og præstation

Ud over de avancerede sikkerhedsløsninger omfatter opdateringen også en række funktioner, der fremmer flådens driftseffektivitet og præstation. Således byder den nye opdatering f.eks. på den såkaldte Estimated Time of Arrival-funktionalitet, der resulterer i forbedret beregning af tid til næste stop og tager højde for kørsels- og hviletid samt køretøjstype.

 

Som følge heraf kan flådeoperatører planlægge deres ekspeditionsprocesser mere nøjagtigt. Udvidede GeoFencing-alarmer via e-mail gør det endnu nemmere for flådeoperatører at holde styr på deres køretøjer. Og til sidst tilføjer den nye opdatering også en række omfattende ECO-funktioner, optimeret rapportering og forbedrede mobile add-ons til aktiviteter uden for kabinen. Alt sammen til fordel for driftseffektiviteten!

Transics præsenterer sit udbud af avancerede flådestyringsløsninger til lastbiler, trailerchauffører og fragtstyring - inklusive de nye TX-SKY-funktioner - på Transport 2017 i Herning: den førende messe for transport og logistik i Danmark.

 

- I Transics-standen på Transport 2017, vil de danske flådemanagere opdage, hvordan vores løsninger både kan øge flådens sikkerhed og driftseffektiviteten, udtaler Didier Nulens, Global Sales, Services and Marketing Leader, Transics.

 

- Navnlig de mange forbedringer takket være vores nye TX-SKY opdatering vil hjælpe med at fremtidssikre deres lastbil- og trailertelematik. /Smir

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

844 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com