Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ud af byen - tæt på kunderne

19. januar 2016  |  

Af Anders Per Gajhede

Aarhus Havn flyttede i nyt Havnecenter.

Det var en tydelig stolt og glad havnedirektør i Aarhus Havn, Jakob Flyvbjerg Christensen, der i går mandag officielt indviede havnens nye Havnecenter.

 

Det nye havnedomicil har været i støbeskeen siden 2012, og i december sidste år kunne havnens medarbejdere første gang tage det i brug.

 

I havnecentret findes blandt andet havnens administration, værksteder, lagre, sikkerhedskontrol og udlejningsarealer til havnerelaterede virksomheder.

 

Tæt på kunderne

Aarhus Havn holdt tidligere til på adressen Mindet 2 i det centrale Aarhus. Men som Danmarks største containerhavn og en havn, der er stolt af sine mange havnerelaterede virksomheder, har det været havnen påtrængende at komme tættere på det maritime miljø og kunderne.

 

Det nye domicil er således placeret et godt stykke ud af havnens Østhavnen, hvor containerhavnen og en stor del af de havnerelaterede virksomheder også er placeret, og hvor der i de kommende år planlægges på store udvidelser af havnen – herunder et nyt færgeleje og en omniterminal.

I det 13.000 kvadratmeter store Havnecenter er der desuden blevet plads til andre end havnens egne medarbejdere. Blandt andre kan nævnes Samskip, Martin Bencher og en afdeling af Søfartsstyrelsen som eksempler på nogle af de kunder og samarbejdspartnere, der har lejet sig ind i det store og flotte havnedomicil.

 

Og den tætte fysiske kontakt med havnens kunder er en af de ting, Jakob Flyvbjerg Christensen fremhæver, da Danmarks Transport-Tidende fik en snak med havnedirektøren kort efter indvielsen:

 

- Det giver mig meget, at jeg i kantinen kan få mig en god snak – ikke alene med havnens egne medarbejdere, men også vores lejere. Og at man kan sidde her og se skibene anløbe og forlade havnen, betyder også meget mere end at sidde inde midt i byen. Herude føler vi os rigtig tilpasse, sagde Jakob Flyvbjerg Christensen.

Transportkonference

Forud for indvielsen af det nye havnedomicil afholdt Aarhus Transport Group i samarbejde med Aarhus Havn transportkonferencen ”Udfordringer og muligheder til lands, til vands og i luften i Business Region Aarhus netop nu.”

 

På konferencen var der især fokus på fremtiden for Aarhus Lufthavn, Aarhus Havn, Aarhus Letbane og ikke mindst E45, som 11 østjyske borgmestre har sat sig for at få sat på regeringens dagsorden på grund af daglig trængsel, der resulterer i en hæmmet vækst i det østjyske.

 

Læs mere om indvielsen af Aarhus Havns Havnecenter og transportkonferencen i næste udgave af Danmarks Transport-Tidende.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

924 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com