Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Uddannelsesreform: Betydning for transportsektoren skal afklares

Søgeord:

26. februar 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2260 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Den længe ventede aftale om en reform af erhvervsuddannelserne er nu på plads efter politisk enighed mellem Folketingets partier undtagen Enhedslisten.

Den længe ventede aftale om en reform af erhvervsuddannelserne er nu på plads efter politisk enighed mellem Folketingets partier undtagen Enhedslisten.



Reformen bliver en realitet for de unge, der starter på erhvervsuddannelse efter sommerferien 2015.

 

-Reformen indfører et ungespor og et voksenspor i erhvervsuddannelserne. Unge under 25 år skal have deres egen erhvervsuddannelse, så det bliver en rigtig ungdomsuddannelse. De elever, der er fyldt 25 år, skal tilbydes en særlig erhvervsuddannelse målrettet voksne, forklarer chefkonsulent i Dansk Erhverv Louise Holm Sommer, der også er sekretariat for DTLs uddannelsesråd under ledelse af Martin Danielsen – næstformand i DTL.

Voksne elever

For transporterhvervet er det særligt interessant at være opmærksom på forløbene for elever, der ikke starter direkte fra 9.-10. klasse.

Louise Holm Sommer:

 

-Det er denne gruppe, lige omkring starten af 20’erne, der er flest af blandt transporterhvervets elever. Disse unge, der ikke begynder på ungdomsuddannelsen direkte efter 9.-10. klasse, skal med den nye reform begynde direkte på 2. del af grundforløbet, hvor der er fokus på at målrette mod et specifikt hovedforløb.

 

Grundforløbet er i øvrigt sammensat af 2x20 uger, hvor de første 20 uger er rettet mod mere brede og erhvervsfaglige kompetencer og kun skal gennemføres, hvis man optages inden for et år efter udskolingen.

Særlig uddannelse

For elever der er fyldt 25 år og derover vil der fremover være en særlig erhvervsuddannelse for voksne (EUV). Her afhænger elevens uddannelsesforløb af den erhvervserfaring, eleven har med sig. Har eleven ingen erhvervserfaring og tidligere uddannelse, placeres man på 2. del af grundforløbet svarende til de unge, der ikke begynder inden for et år efter 9. eller 10. klasse.

-På baggrund af den politiske aftale, vil det være meget relevant at se på, hvordan den nye struktur ser ud i forhold til de tidligere kendte voksenlærlingeordninger, siger Louise Holm Sommer, der forventer, at DTLs uddannelsesråd ved lejlighed tager en nærmere drøftelse af reformens konsekvenser for virksomhederne.

Fire hovedområder

Uddannelsesreformen bevirker også, at de nuværende i alt 108 erhvervsuddannelser fordeles i de fire hovedområder: Social, sundhed og pædagogik – Handel og servicefag – Landbrug og fødevarer samt endelig Teknologi, byggeri og transport.

 

Der kommer formentlig til at ligge 70-80 uddannelser i hovedindgangen Teknologi, byggeri og transport. I dag er der 7 uddannelser i transport og logistik indgangen – hvoraf vejtransportuddannelsen er den ene.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com