Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Udmærkelse til let styresystem

Søgeord:

20. januar 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2256 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Ny teknologi giver både lettere manøvrer og et bedre arbejdsmiljø.

Ny teknologi giver både lettere manøvrer og et bedre arbejdsmiljø.



Volvos styresystem Volvo Dynamisk Styring har vundet den eftertragtede pris Quality Innovation of the Year 2013.

 

Udmærkelsen uddeles hvert år af SIQ, det svenske institut for kvalitetsudvikling, med formålet at stimulere udviklingen af innovationer af høj kvalitet.

 

- Volvo Dynamisk Styring er et godt eksempel på en opfindelse, der er udviklet for at imødegå både kommercielle behov og chaufførens ønsker. Den nye teknologi giver chaufføren lettere manøvrering og et bedre arbejdsmiljø, udtaler Matti Kaulio, lektor i industriel økonomi ved Kungliga Tekniska Högskolan, som formulerede motiveringen for udmærkelsen.

 

For at vinde skal opfindelsen have en klar forbindelse til et specifikt kundebehov. Det var noget, der imponerede specielt ved Volvo Dynamisk Styring.

-Det er meget spændende, at innovationen både er et svar på et individuelt behov og et kommercielt. Samtidig er det også lykkedes at skabe et bedre produkt ved en kombination af gammel og ny teknik. Derudover er der selvfølgelig et sikkerhedsaspekt, som er i tråd med Volvos varemærke, fortsætter Matti Kaulio.

Bevis på rette fokus

Volvo Trucks er glad og stolt over prisen, som styrker virksomhedens langsigtede mål om at forbedre sikkerheden på vejene og chaufførens arbejdsmiljø.

 

-Det er meget glædeligt at modtage denne pris. Jeg havde på fornemmelsen, at vi godt kunne vinde, men det var en god følelse at modtage opkaldet. Det er et bevis på, at vi har den rette fokus, og det giver os ekstra incitament til at udvikle egenskaber, der fører til bedre kvalitet og et mere sikkert chaufførmiljø i vores lastvogne, siger Hayder Wokil, kvalitetschef hos Volvo Trucks.

Volvo Dynamisk Styring er udviklet i nært samarbejde med chauffører for bedre at imødegå deres behov.

 

- I løbet af udviklingsprocessen inviterer vi hele tiden kunder ind for at få feedback. Det knytter kunderne mere til os og delagtiggør dem i udviklingen af nye produkter. Volvo Dynamisk Styring er en milepæl i vores arbejde inden for chaufførmiljø og trafiksikkerhed, fortsætter Hayder Wokil.

Få vibrationer

Volvo Dynamisk Styring eliminerer næsten helt vibrationer i rattet fra vejen. Det gør, at chaufføren ikke behøver at korrigere under kørslen, og det mindsker risikoen for skader på ryg, nakke og skuldre. Eftersom lastvognen er så let at styre, kan chaufføren slappe af under kørslen. Vedkommende bliver ikke så hurtigt træt og løber mindre risiko for at blive involveret i en ulykke.

Den nye teknologi gør det også muligt at bakke med lastvognen med stor præcision, en egenskab som muliggjorde Jean-Claude van Dammes successtunt The Epic Split.

 

Prisceremonien for vinderne af Quality Innovation of the Year i 2013 afholdes på Moderna Museet i Stockholm. Prisen uddeles en gang om året til virksomheder, organisationer eller enkeltpersoner, hvis innovationer har en bevidst systematik i arbejdet, og som har et identificeret kundebehov som udgangspunkt. Bag prisen står en række kvalitetsfremmende fonde i Sverige, Finland, Estland, Letland, Tjekkiet og Ungarn.

Sådan fungerer det

Volvo Dynamisk Styring bygger på et konventionelt mekanisk styresystem. Den hydrauliske servostyring genererer kraften, som chaufføren har brug for, for at dreje lastvognens hjul. Volvos system anvender en elektronisk styret elmotor, der er monteret på styrehuset. Elmotoren arbejder sammen med den hydrauliske servostyring og reguleres tusindvis gange i sekundet af den elektroniske styreenhed. Ved lave hastigheder giver elmotoren ekstra kraft, og ved høje hastigheder regulerer elmotoren styringen automatisk og kompenserer for ujævnheder, der forplanter sig op i rattet, fra for eksempelvis sidevind eller huller i vejen.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com