Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Udvidelse af Søby Havn er VVM-pligtig

8. januar 2016  |  

Trafik- og Byggestyrelsen stiller krav.

 

Trafik- og Byggestyrelsen har modtaget en ansøgning fra Søby Havn om udvidelse af havnen og har afgjort, at der forud for udvidelsen skal udarbejdes en redegørelse for projektets påvirkning på miljøet (VVM-redegørelse).

Søby Havn ønsker at udvide havnen ved at fremrykke yderværkerne, udvide havnearealerne og udvide lystbådehavnen. Udvidelsen omfatter blandt andet følgende hovedpunkter:

 

Erhvervshavnen udvides mod nordøst, hvor der gøres plads til flere havneaktiviteter. Der etableres ny tørdok, og den eksisterende tørdok udvides.

Der etableres en kaj forbeholdt store træskibe og krydstogsskibe.

En moderne laste/lossekaj til større skibe bygges i den nuværende inderhavn.

Havnebassinet udvides for at lette manøvreringen for større skibe.

 

Der laves en mindre udvidelse af det eksisterende færgeleje, så det kan besejles med nye el-færger.

Trafik- og Byggestyrelsen er myndighed for den del af udvidelsen på søterritoriet, som vedrører erhvervshavnen, mens Kystdirektoratet er myndighed for udvidelsen på søterritoriet for så vidt angår lystbådehavnen. Ærø Kommune er myndighed for landdelen.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

756 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com