Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Udvikling i lastvognssalget

4. maj 2015  |  

Af Lars Myrup Lassen

Uændret tendens på de tunge registreringstal.

 

Der blev skruet danske nummerplader på 448 nye lastvogne i april. Det er 10 procent færre end i marts, men stadig 50 pct. flere end i april 2014.

Det viser de nyeste registreringstal fra De Danske Bilimportører.

 

»Lastbilsalget, fortsætter den stærke tendens gennem nu snart flere måneder. Et mindre fald fra marts til april på 10 pct. giver ikke anledning til bekymringer idet april i år blev 50 pct. over april ’14, ligesom salget af år til dato markant overstiger salget fra samme periode sidste år,« skriver importørernes brancheorganisation.

 

I årets første fire måneder blev der indregistreret 1594 nye lastvogne i Danmark. Det er lige ved 63 procent flere end i samme periode 2014.

Langt hovedparten (knap 90 pct.) af lastbilerne var store lastbiler med en totalvægt på over 16tons, og væksten var at finde både blandt de 2-akslede (16-24tons) samt de 3 og 4-akslede (over 24 tons).

»Igen ser vi salget af disse lastbiler, driftsmidler i transportindustrien, som et meget positivt tegn på aktivitetsniveauet, men til dels også som et akkumuleret behov for en vis udskiftning af driftsmidlerne,« skriver De Danske Bilimportører.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

782 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com